Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oftere er tyet til ham for at høre hans Mening i religiøse
Spørgsmaal. I hvert Fald er den Ytring bleven tillagt Frederik den
Anden, at han i Statssager ingen hellere hørte end sin Kansler,
men i Tros- og Samvittighedssager satte mest Pris paa Magister
Iver Bertelsen[1].
Hvad der uden Tvivl har gjort det lettere for Iver Bertelsen
at forholde sig tavs om en Sag, der engang i Fængslets
Ensomhed saa helt havde fyldt ham, var den Forandring i aandeligt Syn,
der tydeligt nok samtidigt var foregaaet med ham. Medens han
tidligere blot var Teolog, havde Opholdet i det minderige Sorø
paavirket ham og vakt hans Sans for Fædrelandets Historie. Da
han stod som fri Mand, tog denne nye Interesse i den Grad
Overhaand hos ham, at til den knytter sig saa godt som alt, hvad
han siden har virket ud over sin egentlige Embedsgerning.
Efter tolv lykkelige Aar, tilbragte som Forstander skiftevis for
Ringsted, Sorø og atter for Ringsted Kloster, døde Iver Bertelsen
Aar 1583. Han bevarede sin Konges Naade til det sidste. Endnu
minder de vel vedligeholdte Kongegrave i Ringsted, som han fik
Frederik den Anden til med store Bekostninger at redde fra
Undergang, om lykkelig Samvirken mellem Konge og Lensmand.
Samtiden saa i ham mest Digteren, Historikeren og den belevne
Vært og glemte snart hans Genvordigheder over hans senere
Held. I Eftertidens Billede af Manden trænger uvilkaarlig de to
teologiske Smaaskrifter sig frem, som han forfattede i Fængslet,
men som først blev udgivne et Par Hundrede Aar efter. Selv om
deres videnskabelige Værd ikke er betydeligt, lyser de dog
mellem lærdere Skrifter med en egen skarp Glans, thi de minder
om, at han blev sin Overbevisning tro midt i den dybeste
Fornedrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
