- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
188

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afsked. Ejendommeligt nok blev forøvrigt, som vi senere skal se,
Biskop Peder Vinstrup selv den første, der gjorde sig skyldig i
samme Forseelse.

Under slige Forhold var der ikke andet for Venusin at gøre
end at dukke sig og forholde sig tavs. Et Par Aar efter, da alt
var drevet over, vovede han sig atter frem, idet han udgav sin
Oversættelse af Thomas a Kempis. Ingen vilde kunne misforstaa,
om han tilegnede denne til sin fordums Ven og Husfælle, nu saa
formaaende Velynder, Sigvard Grubbe. Ganske vist nærede
Venusin først nogen Betænkelighed herved: "jeg var stadig i den
Mening ikke at tilegne den til nogen, helst fordi den ikke er min
egen, og paa det jeg ikke skulde synes dermed at attraa nogen
Foræring." Men, som det stundom hænder ved slige Lejligheder,
blev han endnu i rette Øjeblik omstemt: "Jeg haver dog omsider
ladet mig sige af dem, hvis Raad jeg ikke maa udslaa, og haver
fattet mig det udi Sinde, at skænke den nogen af dem, der have
været og ere mig med synderlig Gunst bevaagen". Han tilegnede
den da til Sigvard Grubbe og dennes Fæstemø, der var Hofdame
hos Dronningen.

Tilegnelsen gjorde ikke Venusin nogen Skade. Bogen udkom
i Efteraaret 1599, og allerede Nytaarsdag 1600 erholdt han til
Forøgelse af sine Indtægter et Vikariat i Aarhus. Men hvad mere
var, Sigvard Grubbe og hans Fæstemø fik sat igennem, at, da i
samme Sommer Lærerposten i Fysik ved Københavns
Universitet skulde besættes, gav alle Professorerne "ifølge Kongens
Befaling og Kanslerens Raad" Venusin deres Stemme. Han kom
saaledes til at ombytte sin præstelige med en blot videnskabelig
Virksomhed.

Dette Bytte stemmede fuldt ud med Venusins Evner og længe
nærede Ønske. At det ikke blev en Tilbagegang i Indtægter, var
der sørget for. Og at den nyansatte ikke var en almindelig
Docent, der nu skulde til møjsommeligt og langsomt at kravle op ad
Professoraternes snoede Trinfølge, det fremgik noksom af, at
han straks fik den nye smukke Professorbolig i Studiegaarden
med tilhørende store Have, der var bestemt til botanisk Have, og
det lige for Næsen af selve Universitetets Rektor, den ældre og
fortjente Professor i Medicin, Dr. Anders Christensen, som selv
meget havde ønsket at faa den. Et Spørgsmaal, om Professorerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free