Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er ikke ganske klart, hvad Venusin har sigtet til med disse
sidste Ord. Men vist er det, at hans Udtalelse om Luther var i
høj Grad dristig for hans Tid. Endnu mere fri og næsten kaad i
Tonen var dogdeq Beskrivelse af Djævlebesværgelsen, hvormed
han sluttede sin Erklæring.
"Nu vil vi agte den Aktion, som Præsten tager sig for i Daaben,
hvor sindrig den er. Først siger han: "Far her ud, du urene Aand!
og giv den Helligaand Rum!" Dette Anløb mod Djævelen drager
ikke; han viger ikke for det første Stød, endog Præsten har den
Helligaand, som han vil have i Stedet for den onde. Her drages
to stærke Helte, Gud og Satan, og Gud har Præsten til Hjælp.
Jeg mente, Gud er stærkere end Satan, og hvor han vil bo, derfra
faar Satan at rømme. Men her gelinger det ikke; derfor maa han
læse en Hob og give sig saa til hannem paany med disse Ord:
"Jeg besværger dig" osv. Se nu maa han rømme, den Forræder.
Det undrer mig, at han ikke end en Gang griber ham an, efterdi
alle gode Ting skal være tre. End er dette mærkeligt, at der siges
i Maningen: "at du udfarer og viger fra denne Jesu Kristi Tjener".
"Jeg maatte gerne vide, hvorledes den er Jesu Kristi Tjener, som
er Satans egen og af hannem besat. Jeg mente, at ingen kunde
kalde Kristum en Herre uden ved den Helligaand"[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
