Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader sig endnu paavise lige fra den danske Kongerækkes
regelmæssig vekslende Navne og ned til de fleste Bønderslægters
Stamtavler lige til Nutiden, i hvilke hvert andet Led bestandig
bærer samme Navn. Medens Ensartetheden her er bleven
ufravigelig, giver de ældre danske Kongerækker os en Prøve paa,
hvorledes, selv under Regelmæssigheden, Afveksling kunde
opstaa. Ganske vist kom her i Begyndelsen Navnene Harald, Svend
og Knud hyppigt igen og senere Valdemar og Erik baade i
Danmark og Sønderjylland, ligesom Gerhardt og Henrik i Holsten.
Men ofte gav dog Morfadernavne og Afbrud ved Dødsfald
Navnerækkens Strøm en hel ny Retning. Saaledes kom de to nye Navne
Erik og Valdemar ind ved Giftermaal fra Sverige og Rusland.
Navnene Harald, Knud og Valdemar afbrødes ved Dødsfald og
Barnløshed eller tabte sig i Sideskud. Selv den oldenborgske
Kongerække med al dens Regelmæssighed bærer i sin uregelrette
Talfølge et Minde om, at den ifølge Slægtens fire første Led var
anlagt til at blive en Kæde af Navnene Christian og Hans.
Hvad der i det 16de Aarhundrede ofte bidrog til at afbryde
Navnerækkens Regelmæssighed var de indviklede Giftermaalsforhold.
Hver enkelt, baade Mand og Kvinde, giftede sig i Reglen
et Par Gange. Og det var en ikke usædvanlig Maade at hædre sin
Forgænger paa: at opkalde det Barn, der fødtes først i det nye
Ægteskab, med den bortgangnes Navn, skøndt der jo egentlig slet
intet Slægtskab var mellem de to. Herved kunde der opstaa et i
høj Grad indviklet Navnefletværk[1].
En Regel, som man strengt overholdt i det 16de Aarhundrede
var, at enhver maatte kun have eet Navn. Vilde man
yderligere betegne vedkommende, kunde man tilføje Faderens
Navn med -søn eller -datter efter: Hans Pedersøn, Ane
Klausdatter osv., men dette var blot en Oplysning, egentlig havde
enhver kun det ene Navn. Heraf fulgte, hvad der lød Datiden
naturlig, men nu klinger underlig familiært, at man tiltalte selv
den fornemste med dette hans Enkeltnavn. Rigens Hofmester,
Peder Oxe og Sjællands Biskop, Peder Palladius, hed begge blot
Peder. Hvo der vidste lidt bedre Besked, føjede i disse Tilfælde
et "Hr." til. Men i og for sig var der intet i Formen usædvanligt,
naar f. Eks. en djævlebesat Almuesmand tiltalte Sjællands Bisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
