- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
202

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saalunde: "Peder! det kriller og mylrer i mine Ben og Laar,
som om der var tusinde Spurve i dem"[1].

Undertiden kunde heraf følge en Forskel i Tiltalen, der paa
uindviede maatte gøre Indtrykket af, at Forholdene var de stik
modsatte af, hvad de virkelig var. Som ovenfor berørt brugte
man at føje "Hr." til Navnet paa enhver, der enten var Ridder
eller Præst. Altsaa kunde f. Eks. en Lensmand, der ikke var
Ridder, i Samtale med en af sine Præster, nødes til stadig at
tiltale denne med "Hr.", medens Præsten kun kaldte ham slet og
ret ved Fornavn. Følgende Samtale mellem en Præst paa
Langeland, Jacob Jørgensen, og Lensmanden paa Tranekær, den
berømte Frants Brokkenhus, afgiver et betegnende Eksempel.

Præsten kom ængstelig for at bede sin høje foresatte om en
Forøgelse af Kaldets Indtægter. Han beskriver selv deres Møde
saaledes: "Om Onsdag Morgen tidlig gik jeg til Slottet. Jeg bad
Gud inderlig om Trøst, Hjælp, Styrke og Bistand. Som jeg kom
mod Slottets Smedje, kom Frants Brokkenhus ned med Jens
Skriver, ginge udi Stalden, og der Frants derfra udkom, stod jeg
neden Broen. Siden kom Frants til mig og sagde: "God Morgen,
Hr. Jacob!" og rakte sin Haand mod mig. Jeg med Ydmyghed
tog hans Haand, takkede ham for gode Velgerninger, mig og
mine bevist. Frants sagde: "Ville I mig noget? Hr. Jacob!" Jeg
svarede: "Kære Frants! Dersom I var ledig, havde jeg at handle
med Eder". Frants sagde: "Jeg forstaar Meningen. I vil have
Alting. Det er Præstevane. Men lad mig se de Breve, I har".

Lensmanden tog derpaa hans Ansøgning med Bilag og gik op
i Skriverstuen for at læse dem igennem. Præsten fulgte efter og
blev ærbødig staaende udenfor i Forstuen, saa at Lensmanden
selv maatte byde ham indenfor. "Kom ind, Dannemand!" Og
der jeg indkom, tog han mig om Haanden sigende: "Sidder der
paa Bænken!" – Samtalen fortsattes derpaa, men bestandig var
Tiltalen den samme bagvendte: "Hr.Jacob!" og "Kære Frants!"
[2].

Som bekendt har den gamle Skik, at betragte Fornavnet som
det egentlige Navn og kun at anvende dette i Tiltale, holdt sig til
den Dag i Dag hos hele den nordiske Almue.

En af de første i Danmark, der gjorde Brud paa den gamle
Regel, at enhver kun skulde have eet Navn, var Christian den
Fjerde. Den udenlandske Skik, at bære flere Navne, havde


[1] Nærværende Skrift
VI 27.
[2] Kirkehistoriske Samlinger II 260-63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free