- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
204

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landbefolkningen kan skønnes af, at Forholdet her endnu i Aaret 1878
kunde udtrykkes saaledes: "Det er paa nogle Steder blevet en
Skik at give Børnene to Navne og tildels ogsaa flere"[1].

Det var naturligt, at denne nye Opkaldelsesmaade maatte
kunne bringe ogsaa andre gammeldags Begreber til at vakle. En
tilsvarende Forandring og uden Tvivl tildels en Følge af hin var
det, at Fødselsdagen lidt efter lidt kom til at spille en større Rolle,
medens Navnedagens Betydning tabte sig.

*



I hele den katolske Tid og endnu længe efter havde man kun
lagt liden Vægt paa Fødselsdagen
. Dels var nemlig Kirken
ikke tilbøjelig til at fremhæve denne Dag, der i Betydning jo stod
langt under Daabsdagen eller Dødsdagen, hvilke betegnede
Indgangen til det sande Liv. Dels lagde Almanaken uoverstigelige
Hindringer i Vejen. Man betegnede ikke dengang som nu de
enkelte Dage ved deres Plads i Maanedens Talrække, men ved
deres Plads i Ugen i Forhold til den nærmeste bekendte
Helgendag. Man talte ikke om den 16de August, den 17de September
osv., men om Tirsdagen efter Mariæ Himmelfart, Fredagen efter
Korsmisse, eller hvad de nu hed. Men hvad der var Onsdag i
det ene Aar blev Torsdag i det næste, og selv om denne Viden
ikke trykkede de fleste, saa var dog en Betegnelse som f. Eks.
"Flæske Løverdag", "Onsdagen efter Pinse" osv. i den Grad
ubestemt, naar den overførtes fra Aar til Aar, at der jo kunde
være flere Ugers Forskel.

Trangen til at knytte den enkeltes Liv til en bestemt Mærkedag
i Aaret var imidlertid ligefuldt til Stede. Kirken imødekom da
denne Trang paa en ligesaa simpel som værdig Maade, ved at
anvise enhver sin bestemte "Navnedag". Herved forstodes
den Dag i Aaret, der bar det Helgennavn, hvormed hver
enkelt var opkaldt
. Ved denne Løsning opfyldtes begge Art
Krav. Navnedagen kom Aar ud og Aar ind tilbage nøjagtig paa
samme Tid. Dorthesdag indtraf hvert Aar paa, hvad vi kalder
den 6te Februar, Christiansdag den 14de Maj, Eriks den 18de
Maj, Frants’s den 4de Oktober, Karens den 25de November,
Klaus’s den 6te December osv. Og ved denne Indfæstning i


[1]
J. Aasen: Norsk Navnebog. (Kristiania 1878.) S. 100.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free