Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var, kan bedst ses af, at man stundom ved Salg af Gaarden
forbeholdt sig Ret til fremdeles at kalde sig "til" den. Da saaledes
Tyge Brahe Aar 1594 solgte sin Halvpart af Fædrenegaarden
Knudstrup, forbeholdt han sig Ret til for sig og sine Arvinger
fremdeles at skrive sig og kaldes "til Knudstrup"[1].
Ogsaa denne Skik fik sit Stød ved den tyske Indvandring. I
Danmark ejede disse Udlændinge jo endnu ingen Gaarde; og
havde de haft nogen i Hjemmet, var de vel ikke rejst fra dem.
Ikke desto mindre blev dog mange af de fremmede til betydelige
Mænd. Den gamle Odels-Maalestok for adelig Formaaen og
Formue, viste sig da altsaa i disse Tilfælde usikker. Skøndt Skikken
ganske vist holdt sig langt ned i det følgende Aarhundrede, var
det dog øjensynligt, at den havde tabt sin egentlige Betydning.
Allerede i det 16de Aarhundredes sidste Halvdel traadte det
ogsaa tydeligt frem, hvor Styrken var størst, i Gaard- eller
Personnavnene. Det var disse, der tog de andre med paa Slæb i de
nye Opkaldelser. Betegnende nok begyndte man først at opkalde
efter Enkeltnavnet: Herluf Trolle omdøbte Skovkloster til
Herlufsholm, Palle Juel kaldte sin Gaard Pallesbjerg o. s. v., men
snart blev Slægtnavnet det almindelige: Juellerne fik
Juellingsholm, Trollerne Trollholm, Krabberne Krabbesholm, Vifferterne
Viffertsholm, Bjørnerne Bjørnsholm[2] o. s. v., o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>