Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo i Hjemmet dog i det mindste mindede om Adel, saa er det
let forstaaeligt, at mangen Købstadfamilje langt fra at sætte sig
derimod, tværtimod gjorde sit til, at et Fællesnavn voksede fast
til Slægten.
Udviklingen var for Danmarks Vedkommende i Reglen en og
samme. En Mand kaldtes efter sin Bestilling: Peder Bager, Hans
Møller, Jens Smed, Jørgen Skomager, Niels Tømmermand, Poul
Skytte, Hans Teglmand o. s. v. Hans Hustru kaldtes efter ham
Ane Per Bagers, Dorthe Hans Møllers, Mette Per Smeds o. s. v.
Børnene kaldtes ligeledes efter Faderen, i det mindste saa længe
de var smaa. Der behøvedes da kun et lille Tryk til – at
Faderen f. Eks. var temmelig bekendt eller blot levede længe – for
at dette Bestillingsnavn, der alt hæftede ved Fader, Moder
og Børn, kunde gaa over til at blive et Slægtnavn. Var det
først ret fastgroet, kunde saa atter bagefter en Tilbøjelighed
vaagne til at pynte lidt paa det, gøre Bager til Bagger, Smed til
Schmidt, Skomager til Schumacher, Tømmermand til
Zimmermann, Skytte til Schytte eller Schütz o. s. v., o. s. v.
At denne Bevægelse indenfor Borgerstanden ikke opstod først
med det 16de Aarhundrede, men alt noget forinden havde været
til Stede, kan ses af, at vi straks ved Aarhundredets Begyndelse
træffer Bestillingsnavne, der allerede da var gaaede over til at
blive Slægtnavne. Bogbinder, Kok, Mynter, Sadolin (Sadelmager)
kan nævnes som Eksempler paa Saadanne. Aarhundredet
igennem fortsattes Dannelsen, og saa vidt man kan skønne, med
tiltagende Styrke. Efter Aarhundredets Midte synes det at have
været det almindeligste, at Herredsfogeder paa Landet og
Borgemestre, Raadmænd og Byfogeder i Byerne havde sig et
Slægtnavn, der ligesom de adelige aldrig brugtes i Tiltale, kun en Gang
imellem i mundtlig Omtale, men i Reglen i skriftlig, retslig
Betegnelse af vedkommende.
Tydeligst lader Dannelsen af Slægtnavne sig iagttage for den
lærde Stands Vedkommende, der meget hyppigt jo udgik fra
Befolkningens lavere Lag, Købstad- og Landalmuen, hvor den
hele Form for Navneluksus endnu var ubekendt. Trangen til
Efternavn gjorde sig her allerede gældende, naar de unge Mænd
samledes ved Universitetet, og endnu mere, hvis de siden drog
udenlands. Forholdsvis faa synes at have antaget Navnet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
