- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
214

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faderens Bestilling som Efternavn, især ikke under dens danske
Benævnelse. De to af Navnet "Skomager": Professor ved
Københavns Universitet Hans Rasmussen Skomager, og Dr. Juris
Jørgen Skomager i det tyske Kancelli dannede i saa Henseende
en Undtagelse. Heller ikke under den latinske Form trængte
denne Navnedannelse ret igennem, f. Eks. naar Faderen var
Smed at kalde sig Faber eller Fabricius o. s. v. Endnu sjældnere
forekom dog det, der synes os saa naturligt, men i Virkeligheden
jo var en urigtig Betegnelse: blot at gentage Faderens Navn. Et
af de faa Eksempler herpaa var de to Professorer Hemmingsen.
Faderen, den bekendte Teolog Niels Hemmingsen, bar sit Navn
med Rette, idet han var en Søn af Bonden Hemming Nielsen.
Men Niels Hemmingsens Søn, Hans, der ligeledes blev
Professor og ordentligvis burde have heddet Hans Nielsen, bar mod
Skik og Brug ligeledes Navnet Hemmingsen, formodentlig fordi
dette havde faaet en god Klang, som han dog gjorde sit til at
berøve det.

Ubetinget almindeligst blandt de unge Studerende var det at
antage Navnet paa deres Fødested som Efternavn. En
betydelig Mængde danske Stednavne gik ad denne Vej i det 16de
Aarhundrede over til at blive Person- og Familjenavne.
Gennemløber vi blot Rækken af københavnske Professorer, er det
et ikke ringe Antal nye, nu velkjendte Slægtnavne, som de paa
denne Maade indførte: Aastrup, Dybvad, Kolding, Katholm,
Lemvig, Morsing, Resen, Riber, Samsing, Scavenius (Skagbo),
Schiellerup, Sinding, Svaning o. s. v.

Interessant er det at lægge Mærke til den forskellige Lethed,
hvormed slige Navne trængte igennem. Indskrænker vi os atter
blot til Navne paa Professorer, saa har alle hine holdt sig enten
gennem ligefrem Forplantning eller gennem senere Genoptagelse.
Andre derimod synes slet ikke at være slaaede an og er enten
uddøde eller maaske paany opgivne og ombyttede med nye.
Hertil hører saadanne, der som København, Malmø og Køge
vistnok maatte forekomme Datiden altfor almindelige, eller som
Slangendorpius (Slangerup) og Roscheldensis (Roskilde) var
altfor besværlige at udtale.

Fælles for dem alle var, at de, som det sig sømmede for Navne
paa lærde Mænd, var oversatte paa Latin. Herved fremkom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free