Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske ubekendt. Enhver Person besad kun sit ene Navn og
betegnedes som Led i Rækken ved Faderens Enkeltnavn med
tilføjet Endelse -søn eller -datter. Som bekendt har for Danmarks
Vedkommende denne Tilbøjelighed holdt sig hos Landbefolkningen.
Lovgivningsforsøg paa at hæmme den deraf følgende
Forvirring fremkaldte kun en urimelig Mængde Efternavne med
Endelsen -sen. Først for nylig er der gjort et nyt og kraftigt
Forsøg paa at bekæmpe Ulempen ved at ægge og retlede Trangen
til tydelig Navnedannelse.
*
Det kunde ved første Øjekast synes uforstaaeligt, hvorledes
man i en Tid som det 16de Aarhundrede, hvor ingen havde mere
end eet Fornavn og de allerfærreste noget Slægtnavn, egentlig
bar sig ad med til daglig Brug at betegne de enkelte. Vanskeligheden
vokser kun, naar det samtidig oplyses, at det var sjældent,
udenfor den ligefremme Tiltale til overordnede, at bruge
Enkeltnavnet. I Omtale brugtes det kun lidet.
Sagen var, at man gik Naturfolkenes Vej, idet man enten til
dette Enkeltnavn føjede et Tilnavn, der trak
Hovedopmærksomheden til sig, eller man udelod det ganske og erstattede det
med et "Øgenavn", der lidt efter lidt gled over til at blive
Personens Hverdagsnavn.
Vi staar her overfor det andet og mest umiddelbare Udslag
af den navnedannende Trang. Thi som ovenfor omtalt, to
Grundtanker viser sig overalt hos de evropæiske Folk at have været
og tildels endnu at være de fælles: Et Navn er nødvendigt, da
det ejer en hemmelighedsfuld Kraft til af det nyfødte Barn at
skabe en Person. Men netop derfor er det for helligt til at
misbruges og bør i daglig Tale enten overtrækkes med et
Tilnavn eller helt erstattes af et andet[1]. Ubevidst gentages
denne Tankebevægelse den Dag i Dag lige overfor smaa Børn,
der jo sjælden eller aldrig af deres nærmeste benævnes med det
rette Navn. Derimod slappes denne Tilbøjelighed lige overfor
voksne eller holdes i hvert Fald i Tømme hos et Folk, naar det
er naaet til et vist Punkt af Civilisation.
De nordiske Folk i det 16de Aarhundrede var kun naaet lidet
[1] Kristoffer
Nyrop: Navnets Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0217.html
