- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
222

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kat, Gaas, Hejre, Svale, Ørn er nu saa godt som helt
forsvundne. Noget lignende viser sig med Hensyn til Fisk og
Krybdyr. Orm, Reje, Flynder, Torsk, der i det 16de Aarhundrede
forekom, i hvert Fald som Tilnavne, maaske allerede som
Slægtnavne, er siden da enten helt forsvundne eller har meget
forstukket sig; Torsk er f. Eks. blevet til Dorschæus. Samtidig med
denne Dyreverdenens Tilbagegang har Plantelivet været i
Fremvækst. Den Tilbøjelighed, som alt tydelig kan spores hos det
16de Aarhundredes Borgerstand, til at anlægge nemme smaa
Plantenavne som Familjenavn, har siden yderligere bredt sig.
Navne som Bøgh, Birch, Pil, Lind, Busk, Bull, Stub, Green,
Qvist, Blad o. s. v. har alle slaaet ypperligt an.

*



Vender vi os fra disse Nutids Familjenavne atter til deres
Forgængere, Tilnavnene eller Øgenavnene i det 16de
Aarhundrede
, saa er Artens senere Tilbagegang i Marv og
Kraft tydelig nok. Ganske vist kender vi ikke en Tusindedel af
hine Tilnavne; men de, der er os bekendte, er tilstrækkelige til
at bestemme deres Ejendommelighed.

En stor Del af dem er umuligt at gentage i Nutiden, dels paa
Grund af deres overvættes Raahed, dels paa Grund af den naive
Aabenhed, hvormed de – ligesom ofte f. Eks. Stednavne i
Nutiden brugelige mellem Fiskere indbyrdes – henter Billeder fra
en Idékres, der er paa engang for snæver og for fri. Mange af
dem er ret malende, som naar en Gabriel Smed kaldes "Gabriel
Svingfyr"[1], eller en Jon Skræder kaldtes "Jon Springfyr". De
fleste af dem sigter imidlertid til Forhold, som vi ikke kender,
saa at deres egentlige Brodd gaar tabt. Vi aner ikke Grunden
til, at f. Eks. Johanne Sørensdatter i Helsingør stadig kaldtes
"den ferske Groppenbrad" (Oksesteg), Karen Hansdatter for
"Hønsekød" eller Agnete Winholdsdatter for "Pavinden". Navne
som "Jacob Flynder", "Anne Rødspætte" og "Maren Skruppe"
har mulig slet ikke betegnet vedkommende som handlende med
Fisk. Men i de faa Tilfælde, hvor vi kan forstaa Tilnavnet, er
dette ofte ret vittigt. "Karen Hudløs" kaldtes f. Eks. saa, fordi
hun engang var bleven straffet med Pisk; Karen Hans Bødkers,


[1] Samlinger til jydsk Historie og Topografi IX 93.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free