Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelsen af gode Tilnavne, saa at vistnok de fleste udskrevne er
mødt med det Navn paa rede Haand, som de ønskede til
Soldaternavn. Da nu imidlertid det Omraade, hvorfra disse
Benævnelser hentedes, ifølge Sagens Natur var begrænset, kunde
Gentagelser ikke undgaas. Selv om man gennemgik alle Husdyrene:
Kat, Buk, Ged, Hane, Høne, Kylling o. s. v., alle Krigssager og
Egenskaber: Klinge, Stage, Kanon, Ild, Fyr, Bulder, Lystig,
Drukken, Rask, Værre, Hurtig, Traver o. s. v., saa maatte man dog
snart komme til Ende hermed og flere møde med samme Navn,
især da Smagen jo i Reglen var en og samme.
Men denne Navnelighed maatte være utaalelig paa en Tid, da
man ikke kaldte Folkene med Nummer, men med Navn, dobbelt
utaalelig under Krigsforhold, hvor man knap havde lært at huske
Mandens Navn, førend han var skudt og afløst af en anden.
Ganske naturlig ledtes man da ind paa den Vej, der var lige nem
for Hukommelsen og Navnelisterne, at lade Navnene være
arvelige i Regimentet, saa at altid til samme Plads i Geleddet svarede
et og samme Navn.
Naar denne Skik er opkommen, lader sig næppe med
Sikkerhed afgøre. Rimeligst er det, at den lidt efter lidt har vundet
Hævd. Af 200 Tilnavne, som vi veed har været brugt af Bønder
i Wärend i det sydøstlige Smaaland i Tidsrummet 1600-32
[1],
kommer ikke mindre end 50, som Kat, Kylling, Kæmpe, Værre,
Brand, Bulder o. s. v., senere igen som Soldaternavne i
Vestmanlandske Ruller[2]. Intet er til Hinder for, at hine 200 ældste Navne
selv kan have været Soldaternavne, og for en Del kun
Gengangere af tidligere. Nogenlunde fuldstændigt gennemført synes
Navnefæstningen først at have været henimod det 17de
Aarhundredes Slutning.
Ved saaledes at gøre Navnene arvelige indenfor hvert enkelt
Regiment, stiftedes der en Slags menig Soldateradel, der ikke
blev uden Betydning for Aanden i Hæren. Det var nu en endnu
brattere Overgang end tidligere at blive Soldat, slippe et maaske
forhadt Øgenavn i Hjemmet og istedetfor erholde et gammelt,
bekendt Krigernavn. Heri laa der noget attraaelsesværdigt, der
gjorde det vel skikket til at anvendes som Hædersbevisning. At
det ogsaa er blevet anvendt saaledes og det lige ned til den nyeste
Tid, mindes vi om ved Runebergs smukke Digt fra den finske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
