Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og bad ham ikke at antage sig Simon Raffns Sag eller give ham
noget Løfte i saa Henseende, førend deres Tilbagekomst.
Frederik den Andens Svar, der er dateret Frederiksborg den
26de Juli 1565, og vistnok udgør det eneste endnu bevarede
Vidnesbyrd om, hvad der er foregaaet, synes noksom at røbe, til
hvilken Side Kongen i sit Hjerte hældede. Ganske vist begyndte
han med den Erklæring: "Vi ere ikke om den Sag besøgte, og ej
den hidtil har givet Os noget at skaffe, intet ville Vi heller have
dermed at gøre". Men derpaa tilføjedes: "Men Dig, Hak Ulfstand!
drages vel til Minde, hvad Ord og Tale Vi tilforn om samme
Handel med Dig haft have; og efterdi at mange Os berettet have,
at samme Simon Raffn skal være en Adelsmand og kommen af
god Slægt, lade Vi Os tykke, at man sligt tilforn vel havde med
bedre Lempe kunnet forekomme, end skeet er. Dog ville Vi,
eftersom forberørt er, intet Os dermed befatte. I ville selv den
Lejlighed betænke, hvor det bedst kan bestilles, at ingen af Parternes
Ulempe dermed skal formærkes"[1].
Tonen i dette Brev lod ingen Tvivl om, at Kongen ansaa Forlig
for den heldigste Løsning af Sagen. At et saadant er blevet
indgaaet "ingen af Parterne til Ulempe", turde vistnok ogsaa være
Grunden til, at der ikke foreligger videre herom. Den gamle
"Slægtebog" omtaler deres Ægteskab i ret fredelige, om end noget
tvungne Udtryk: "Anne Ulfstand havde en Tysk, var en Raffn af
Slægt, de boede paa Hofbo, Sigismundus Raffn. De havde ingen
Børn. Han var en Kaptejn i den gamle, svenske Krig og var meget
hos Hak Holgersøn, hendes Broder; det var største Aarsag til, at
de kom sammen"[2].
Ulige mærkeligere var den anden Bortførelse, der samtidig
fandt Sted, idet Arild Urup bortførte og ægtede Jomfru
Tale Thot, en Dags Tid førend hendes Bryllup skulde staa
med Anders Banner. Denne Sag vakte med Rette Opsigt baade
paa Grund af de mægtige Slægter, der var indviklede deri, og
paa Grund af Retsspørgsmaalets Vanskelighed, idet Bortføreren
egentlig var den forurettede Part. En Maalestok for den vakte
Opsigt er, at Begivenheden fremkaldte den sidste historiske
Folkevise. I denne Folkevise har vi da Samtidens egen
Fremstilling, der kaster et skarpt Lys ikke blot over denne enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
