Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Ægteskab mod Slægts og Venners Vilje. Bortførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenhæng særlig Betydning, fordi den, baade ved hvad den
udelader og ved hvad den omtaler, giver gode Oplysninger om
Tidens Opfattelse i det hele.
Det er nemlig klart, at hvis en Nutidsdigter vilde have
behandlet et Emne som dette, havde han gjort det paa en af to
Maader: Enten havde han valgt Arild Urup til sin Helt og i saa
Fald særligt dvælet ved hans Tapperhed, hurtige Rejse fra
Fangenskabet i Sverige og kække Bortsnappen af Bruden. Eller
ogsaa havde han ladet Tale Thots trofaste Kærlighed være
Hovedsagen, skildret hendes sejge Modstand mod den forhadte Bejler,
hendes Bortkasten af Fæstensgaverne, hendes tunge Vandring
til Kongen – saa nær ved Maalet og dog alt tabt, da hun med
Vold førtes bort, grusomt skiltes fra den, hun elskede, og
knyttedes for Livet til den, hun hadede.
Men Folkevisen tager det paa ingen af disse Maader. Den gør
vel Arild Urup til Helten, men lader hans Tapperhed næsten
uomtalt og forbigaar ganske hans skyndsomme Ridt hjem og
dristige Bortførelse af Bruden. Muligvis staar dette sidste i
Forbindelse med, at Hovedparten af Visen er bleven digtet endnu
førend hans Hjemkomst. Herpaa kunde de vistnok oprindelige
Slutningsvers tyde, især det, der lyder saaledes:
Herre Gud give dem alle Godnat
Som ikke kan lide Uskel!
Vil Gud sende Arild selv til Land,
Da hævner han det vel selv!
Men den samme Forfatter, der senere har føjet de to sidste Vers
til om Arild Urups Sejr, kunde da passende have fremhævet den
kække Maade, hvorpaa denne blev vunden. Som Visen nu
foreligger, er der hverken i dens første eller sidste Del gjort noget
synderligt for at stemme Tilhørerne for Visens Helt, Arild Urup.
Endnu mindre har Digteren fulgt den anden Vej, at gøre
Jomfru Tale Thot til Heltinden. Tværtimod, hun haanes, hvor
Lejlighed viser sig, saaledes f. Eks. hvor Anders Banner besøger
hende:
Anders Eriksøn rider til Eriksholm,
Baade glad og fro
Alt til Arild Axelsøns Fæstemø,
For hun er løs i Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
