Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Anden Dagen ginge to Dannemænd til Fruen og talede
herom. Fruen svarede: "Sandeligen, jeg samtykker det gerne at ske.
Siger Hr. Hans og hans Hustru [Degnens Forældre], at de med
eder kommer hid til Gaarden paa Søndag, naar Messe er ude,
saa vil jeg med Guds Hjælp lade dennem trolove". Og det skete
saa:
"1565 om Hellig KorsdagsTide da lod højlovlig, ærlig og
velbyrdig Fru Karine Bølle paa Hellerup de tvende ærlige Personer
Jesper Degn, født i Søllinge, saa hendes Pige Tale Frantsdatter,
født i Slesvig, hæderligen trolove"[1].
For at undgaa det Tilfælde, at ogsaa Talsmændene skulde være
drukne, ligesom Degnen her, da han selv friede, var det vistnok
i Reglen Skik, at Talsmænd skulde forrette deres Hverv om
Formiddagen, "til hvilken Tid man er bedst skikket til
Forretninger"[2]. I enkelte Egne,
f. Eks. Skaane, synes det dog at have været
Brug, at de først mødte i Skumringen[3].
Hvor fast indlevet man i det 16de Aarhundrede var i den
Opfattelse, at Talsmænd var fornødne ved et Frieri, kan ses af, at
man uden videre i god Tro overførte Skikken endog paa
Patriarkernes Dage. I en Bog: "Om Husfred" (København 1575)
hedder det saaledes om Isaks Giftermaal: " Herren skal sende sin
Engel hen for dig og lade hannem være Bejel og Friere"[4].
Det 17de Aarhundrede igennem holdt Skikken sig uforandret
hos alle Stænder. Omkring Aar 1700 synes den at være begyndt
at gaa af Brug hos den danske Adel, og Borgerstanden fulgte
snart efter. Vel hedder det endnu i et Skrift fra 1729, at det var
almindelig Skik og Brug at sende Talsmænd[5]. Men allerede i
Holbergs "Philosophus udi egen Indbildning" hedder det: "Jeg
har taget mig den Frihed at skrive Fruen til, og uden
Underhandlere og Mediateurs at til Kende give hende mit Hjertelav
og det Forsæt, jeg længe har haft i Henseende til hendes
Person"[6].
Hos Nordens Bondestand derimod har Skikken holdt sig
uforandret til langt ind i det 19de Aarhundrede. I ikke faa Egne
forekommer den endnu. Det samme er Tilfældet paa de tidligere
svenske Øer langs Liflands Vestkyst[7].
Medens Talsmændenes Hverv næsten altid i det 16de Aarhundrede
kaldtes "at tiltale", var Betegnelsen for dem selv noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
