Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertug Henrik og Jomfru Malfred hedder det saaledes, da hun
har afvist at blive hans Frille:
Tak have Jomfru Malfred!
Hun turde den Ridder saa svare.
Han red til hendes Faders Gaard
Og bad om hende med Ære.
Tak have Hertug Henrik!
For han vilde den Jomfru gillie,
Fæsted han hende til Landsting,
Med alle hendes Frænders Villie[1].
Under disse Forhold forstaar man dobbelt godt, at Hustruerne
og Døtrene nok kunde have Lyst til at følge med Mændene til
Landsting og andre store Forsamlinger. En ganske egen underlig
Fornemmelse maa det i hvert Fald have været at sidde hjemme
og ikke vide, om man var købt eller solgt. Kæmpevisen skildrer
kort og træffende et saadant Forhold i følgende Ord:
Hr. Lawe han kom fra Tinge hjem.
Hans Datter ganger hannem igen.
Da hun spørger ham om nyt fra Tinge, svarer han:
Og der var Tidende allermest:
Hin rige Hr. Oluf haver dig fæst[2].
Det synes at have været forskelligt i de forskellige Egne,
hvorvidt Frieren skulde følge med Talsmændene eller ej. Intet
Steds spillede han dog nogen fremtrædende Rolle ved denne
Lejlighed. Da Lægen Otto Sperling friede, var han selv til Stede,
holdt endog en lille Tale, men det var dog tydeligt nok, at
Hovedvægten ikke laa herpaa[3].
I Bergen i det 16de Aarhundrede synes
Frieren kun at have opholdt sig i Nærheden, saa at han straks
kunde være ved Haanden, hvis der svaredes Ja[4]. Faa Öland og
Småland var han med, men forholdt sig tavs[5]; i Smaalenene i
Norge kom han gerne bag efter Talsmændene[6];
i Nordhordeland
i Norge holdt han sig skjult i et af Udhusene, indtil han blev
indbudt til Aftensbordet[7]; i Skaane drev han om i Staldene eller i
Stakkehaven og tog et sidste Skøn over, hvad Svigerfaderen var
værd, medens Talsmændene virkede i Stuen[8].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
