Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men lige kedeligt maatte det være baade for Bejler og
Talsmænd. Thi paa denne Vis kunde et Frieri trække ud i lange
Tider. Det hørte langtfra til Sjældenhederne, at samme
Talsmænd to, ja flere Gange maatte vandre i samme Frierærende.
Den 18de Marts 1638 skriver saaledes Biskop Hans Mikkelsen
i sin Dagbog: "Dr. Scultetus kom igen til mig og bad, om jeg
paany vilde møde som hans Talsmand"[1].
Intet Under da, at rent
almanakmæssigt set tager Datidens Frierier sig ofte højst
forvirret ud. I Biskop Hegelunds Kalenderoptegnelser hedder det
f. Eks., at Aar 1589 den 1ste Juni blev Otto Rosenkrans og
Jomfru Gissel trolovede, men den 30te December samme Aar hedder
det igen, at en hel Del Mænd var samlede "om Trolovelse
mellem Otto Rosenkrans og Jomfru Gissel"[2]. Griffenfeldts Fader,
Joachim Schumacher, bejlede ifølge hans egenhændige
Optegnelser følgende Gange til sin senere Hustru, Maria Motzfeldt:
15de Juli, 4de Oktober, 2den November og 27de December 1632,
paa hvilken Dag han fik gunstigt Svar. Den 3dje Februar 1633
blev hun ham tilsagt, og den 23de April 1634 blev de endelig
trolovede[3].
Et Svar, der derimod sjældent eller aldrig gaves, var
ligefremt Afslag. Selv om Meningen var den samme, holdt man
paa, at det af Hensyn til Talsmændene burde iklædes en mildere
Form, Anmodning om Udsættelse eller lignende. Det næste
Møde maatte man saa afværge ved forinden underhaanden at
give Talsmændene Besked. Den svenske Formularbog giver
følgende Anvisning paa, hvorledes man i dette Tilfælde skal bære
sig ad:
"Vil nu Jomfruens Fader ikke forlove sin Datter, men har
derudi sit Betænkende, saa skal han ikke forvente den fastsatte
Tid, ikke heller lade samme "Bönemän" mere komme i sit Hus,
men paa det dem ikke maa ske nogen Fortræd, skal han selv,
om saa ske kan, besøge dem, eller lade dem kalde til sig i et
andet Hus og give dem dèr sit Svar. Da skal han paa det højeste
betakke Frieren for Venskab, Ære og Dyd, saa og "Bönemännerna"
for deres gode Villie mod ham og hans, saa og for deres
store Umag og Møde, de haft have. Dernæst skal han med
beskedelige og venlige Ord afslaa ham sin Datter, om hvem han
har ladet tiltale, og sige, at hun endnu er for ung til at forestaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
