Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstaaelsen af fjærne Forfædres Billedtale. Anderledes i det 16de
Aarhundrede, da Skjorten endnu var den inderste Beklædning,
og alle endnu enten gik med den af Uld eller dog var opfødte
med Indtrykkene af, at den var noget solidt og varmt. En af de
sidste sproglige Repræsentanter for denne Oldtids Tankegang er
Biskop Peder Palladius. I hans Ord, som vi alt tidligere har
anført, glider paa urgammel Vis de to Forhold i den Grad i eet, at
det, naar man hører Ordene løsrevne, er umuligt at skelne imellem,
om det er en Hustru eller en Skjorte han taler om: "Bær over med
hende! Jo bedre du farer med hende, des bedre har du hende
Mand skal jo holde af det Klædebon, som han haver næst sig"
[1].
Under disse Forhold vil det forstaas, at den Billedtale, som laa
i, at en Kvinde skænkede en Mand en Skjorte, først og fremmest
betød, at hun var villig til at skænke ham sin Kærlighed. I denne
Betydning toges det hele Middelalderen igennem i Norden. I og
for sig laa der intet om ægteskabelig Troskab heri. Tværtimod,
Billedsproget anvendtes lige let om Bruden, der fæstede sin
Brudgom, og om den, der sveg sit tidligere Løfte og gav sig hen til en
anden. Billedet betød blot Løfte om at ville favne. Derfor siger en
af Elverpigerne til Hr. Oluf:
Og hør, liden Ole, træd i Dansen med mig!
En Skjorte af Silke saa giver jeg dig.
Hvortil han svarer:
En Skjorte af Silke jeg selv formaaer,
Thi den har min Fæstemø mig skænket igaar
[2]
Og Erik Glipping bejler til Marsk Stigs Hustru med følgende
Ord:
Hil sidde I, skønne Fru Ingeborg!
Og vil I være mig huld,
Da syr I mig en Skjorte
Og sinker den med røde Guld.
Hun svarer:
Skulde jeg sy Eder en Skjorte
Og sinke den med røden Guld,
Saa mænd ved, Dannerkonning!
Da var jeg Hr. Marsk Stig uhuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
