Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Først ved Peder Palladius’ Alterbog af Aar 1564 fastsloges de
tre Spørgsmaal, som har holdt sig ved Brudevielse indtil vore
Dage, nemlig det ovennævnte: 1) "Har du beraadt dig" o. s. v. –
2) "Vil du leve saa med hende baade i Medgang og i Modgang,
i hvad Lykke Gud almægtigste vil eder tilføje, som en
Dannemand (-kvinde) bør at gøre med sin Ægte-Hustru (Husbond)?"
– 3) "Veed du dig fri for at have givet nogen anden
Kvindes-(Mands-)Person, som nu lever, din Ægteskabs Tro?" Som det
vil ses, fastsloges iøvrigt her en Rækkefølge af Spørgsmaalene,
der var mindre tankeret end den hos Frants Wormordsen. Han
havde begyndt med at sikre sig, at der ingen Hindringer var for
Forbindelsen; her henlagdes den nødvendige Forudsætning til
det sidste Spørgsmaal.
Naar Spørgsmaalene var besvarede med Ja, skulde, ligesom
ved den verdslige Handling, "Trolovelsen" bekræftes ved
Udveksling af Fæstensgaver. Der kan ikke være nogen Tvivl
om, at denne Udveksling virkelig ogsaa hyppigt har fundet Sted
baade i den katolske og i den lutherske Tid. Frants Wormordsen
forudsætter saaledes i sin Haandbog, at den gamle Skik sker
Fyldest; han lader den endog foregaa foran Alteret og giver
Præsten Anvisning paa, naar han skal lade Parret række
hinanden Haand og give Fæstensgave, ligesom ogsaa Præsten siden
skulde sige: "Efterdi at disse ærlige Personer har begæret og
samtykt hverandre til Ægteskab ... og derpaa givet hverandre
Haand og Fæstensgave"[1].
Endnu langt ned imod vor Tid synes
der i afsides Egne af Sverige at være Spor af, at Fæstensgaverne
fremdeles blev udvekslede i Kirken.
Men allerede i Katolicismens Dage havde man søgt at
fortrænge denne Skik ved en anden, der, ihvorvel den var hentet
fra en noget forskellig Forestillingskres, dog synes egnet til at
afløse de altfor virkelige Fæstensgaver. Det var Udvekslingen
af Trolovelsesringe.
Denne Skik lignede den nordiske. Guldringen var jo ligesom
de sædvanlige Fæstensgaver, Halskæder og Armbaand, et Smykke
af ædelt Metal. Ogsaa i Norden var Ringen kendt som
Sindbillede. Dunkle Spor synes endog at tyde paa, at man heroppe i
den hedenske Tid maaske havde brugt at lade Fæsteparret
tilsværge hinanden Troskab, idet begge lagde Haanden paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
