- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
187

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vender man sig fra disse Forbud til de virkelige Forhold, saa
toner der En et ganske anderledes muntert Kor i Møde. Det
vrimler af Beretninger om, hvorledes den og den ganske
aabenlyst har holdt et storartet Fæstensøl, ikke blot i Hjemmet paa
en Hverdag, men Pinsedag i Stadens fornemste Lavshus eller
paa selve Raadhuset. Og Koret bliver saa fuldttonende, at det
slaar igennem og blander sig endog ind i selve Forordningerne.
Der kommer en hel ny Klang, naar Konsistorium - alt imens
det giver Studenterne, Bogtrykkere og Bogbindere Anvisning paa
"intet uden indsyltet Ingefær eller Citroner" – byder Professorer,
Doktorer og Licentiater ved deres Fæstensøl ikke mere at
"forspise" end "160 Potter Vin med anden Danskøl"
[1]. Man kommer
uvilkaarligt til at smile, naar der oven paa Christian den Fjerdes
haarde Bestemmelser mod Fæstensøl følgeren ny kongelig
Meddelelse om, at Regeringen ingenlunde er til Sinds at ville tillade
Undersaatterne ved listige Paafund at bringe vore Forordninger
udi Foragt. Kongen "er nemlig kommen i Erfaring", at den hele
Virkning af Forordningen har været, at "mange anretter et lige
stort og kosteligt Gæstebud, men blot en Dag eller to efter, at
Trolovelsen er forrettet, saa at Fæstensøl Navn alene og ikke
Bekostningen afskaffet befindes". At denne Belæring dog ikke
har været ganske uden Frugt for Regeringen fremgaar af, at slige
Fester nu ikke længer forbydes, men tillades mod en Afgift[2].
Endelig mærker man, at nu vendes der, og man føler atter fast
Grund under Foden, naar den næste Forordning under Frederik
den Tredje tillader Gejstlige og Borgere til Fæstensøl at se 24
eller 28 Mennesker, holde Gilde en Dag igennem og traktere
dem "med seks Retter Mad foruden nogen Konfekt"[3].

Naar Gildet endelig var omme, og Gæsterne skiltes ad, kunde
ogsaa Fæsteparret begive sig til Ro. Hvorvidt dette skete i
Samlag, afhang alt fra Aarhundredets Begyndelse af forskellige
Forhold og Hensyn, hvortil Reformationen føjede nye.

Som det vil erindres var jo ofte Fæstemøen kun et Barn. I
sligt Fald maatte den modnere Alder afventes, førend Parret
flyttede sammen. En ikke usædvanlig Fremgangsmaade under
Saadanne Forhold havde det blandt Adelen i den katolske Tid
vistnok været at lade den første Fæstning være verdslig
og siden, naar Fæstemøen var bleven voksen, lade den bekræfte


[1] Smsteds.
[2]
Chr. IV’s Forordning om Bryllup og Fæstensøl. Dat. Glückstadt
3 Juli 1640.
[3]
Fredr. III’s Forordn, af 4 Novbr. 1655.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free