Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undergivne, 4) eller endelig Saadanne, "som ikke er tilforne een Sinde
og anden aabenbare forkyndte udi Kirken, og med en almindelig
Bøn have ladet sig hjælpe hos Gud"[1].
Hermed syntes alle Misbrug umuliggjorte. Fortidens sponsalia
de futuro skulde være afskaffede, og "ingen gives sammen, førend
de er kommen til Skelsalder og kunne paa baade Sider give deres
Ja og Samtykke dertil". De mislige, lønlige Trolovelser skulde
være afskaffede, om hvilke Luther havde brugt de stærke Ord:
"Jeg kalder det lønlig Trolovelse, naar det sker mod Forældrenes
Vidende og Vilje, om saa end Tusinde ellers overværer den"
[2]. Endelig krævedes forudgaaet Lysning i Kirken.
Som det vil ses, var den til Grund liggende Tanke denne: Hvad
der gør Ægteskabet fast og helligt er Samtykket, men vel at
mærke: alle Parters Samtykke. Gud maa først give sit
Samtykke ved ikke at sætte Slægtskabshindring; Parret maa give
sit Samtykke ved som myndige at svare Ja; Forældrene maa
give deres Samtykke (ingen lønlig Trolovelse); og Menigheden
maa endelig give sit Samtykke, idet den, naar Lysningen sker,
ikke gør Indvending, men beder for Parret. Taget i denne fyldige
Forstand stod det gamle latinske Ord ved Magt: consensus non
concubitus facit matrimonium eller, som det lød paa Dansk:
"Samtykke gør Ægteskabet, ikke Lejermaalet"[3].
Men naar saa dette enstemmige Samtykke var til Stede, maatte
Parret ogsaa gives sammen. Herom udtrykker Kirkeordinansen
sig saaledes: "Men hvor som to nu er, der ingen Hinder er hos
i disse eller andre Maader, de maa udi Kirkens Nærværelse, efter
Landsens vedtagne Sæd, af Kirkens vedtagne Tjenere lade sig
samle efter den Skik og Maade, som staar i Doctor Mortens lille
Catechismo"[4].
"De maa lade sig samle af Kirkens Tjenere",
men nødvendig var denne kirkelige Form for Giftermaal ikke.
De kunde lige saa vel gives til Hobe af Brudens Fader ved
verdslig Bortfæstning. I dette Stykke var Hovedmændene for
den danske Kirkeforbedring fuldt enige med Luther og
Melanchthon[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
