Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabenbarligen for den hellige Kirke, skal handles med, som med
Bolere og Skørlevnere"[1].
Hvad fremtidige Ægteskaber angik, saa havde Peder Palladius’
Broder Niels, Biskop i Skaane, Dristighed nok til Aar 1554
at lære sine Præster: "at intet Ægteskab er gyldigt, uden
at en Gejstlig har viet Parret", samt "at Ingen maa gives
og vies tilsammen uden i Kirken"[2]. Til denne sidste Bestemmelse
var han dog saa forsigtig at tilføje: "med mindre det er en
Adelsmand".
Medens disse Skridt alle kun var foretagne af Gejstlige, gik
man i Norge paa samme Tid endnu videre. Aar 1552 udstedte
Bergens Lensmand, Biskop, Borgmestre og Raad følgende
Forordning: "Hvor tvende Personer ville til Hobe komme i
Ægteskab, førend Bryllup kan blive gjort, da skal de have to, tre eller
fire Par Folk derover til Vidnesbyrd, og lade Præsten haandfæste
og give dem tilsammen"[3] o. s. v.
Og Aar 1555 lykkedes det endog Bispen i Oslo og Hammer
Stift, Frants Berg, at faa udvirket en kongelig Skrivelse, hvori
der truedes med, at Lensmanden skulde straffe alle dem, der
"fordriste sig til at tage sig Hustruer og ikke efter den menige
kristelige Skik lade sig udi Præstens Overværelse troloves og
vies med dennem for Kirkedøren og dog alligevel holder dem for
deres Hustruer"[4].
Dette mærkelige Kongebrev, hvori, under Form af en Advarsel
til en enkelt Landsdel, hele den tidligere Retsorden styrtedes
over Ende, fik dog næppe nogen videre Betydning[5]. Hvor
vidt det har virket paa Stedet selv, faar staa hen. I de andre
Landsdele medførte det ingen Forandring. Da 25 Aar efter en
anden Bisp i Oslo og Hammer Stift skrev ned til Sjællands
Biskop for at faa Klaring paa dette og andreTvivlsmaal og spurgte:
"Gøres det fornødent, at Præsten skal være til Stede hjemme i
Huset, hvor Folk troloves sammen?" Saa lød Svaret i
Overensstemmelse med den gamle Retsregel: "Trolovelser kunne finde
Sted, uden at nogen Ordets Tjener er til Stede[6]".
Disse Bestræbelser for at berøve den verdslige Bortfæstning
dens Retsgyldighed var altsaa lige saa mange kirkelige Overgreb,
Udbrud af en Stemning, der samtidig var oppe baade i katolske
og lutherske Lande og her som hist endte med Kirkens Sejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
