Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samson:
Ha, ha, ha, ha, ha, lille skønne Klud!
Vil du saa toe din Kærelil ud?
Dalila:
Skarn est Du, lille Hyrdedreng!
Du skal ikke komme udi min Seng,
Uden Du siger mig dette saa,
Hvormed jeg Barnet fange maa[1].
Ligesaa naturligt faldt denne Barnebetegnelse i de alvorligste
Øjeblikke. Da Fru Susanne Sparre droges med Døden, sagde
hendes Mand til hende: "Min Hjerte allerkæreste! efterdi vi nu
skulle saa sørgeligen skilles ad, saa lader mig vide, om I vil have
noget forrettet enten anlangende mig eller vort Barn. Da svarede
hun: Hjerte-Barnlille! bekymrer mig intet dermed! Jeg haver
nu andre Tanker, jeg vil befale Eder Gud!"[2].
De Dyr, der brugtes til Sammenligning, var især Grisen og
Katten. Ikke blot siger f. Eks. Samson til Dalila: "Ak vredes
ej, min lille Kat!" "Løsk mig endnu, grusk, lille Kat!" "Hvad
snakker I, min lille Gris!" Men selv for den højtideligste Stil
kunde man ikke finde bedre Udtryk. Kleopatra siger f. Eks. til
Antonius: "Goddag, Grislil!" og et andet Sted:
Farer vel, min Hjerte-Gris!
Eders Forsæt bør megen Pris.
Og Antonius hilser hende med Udraabet: "God Dag, min
Pus, min lille Kat"![3] Allerede i Løbet af det 17de Aarhundrede
synes disse Kælenavne at have faaet en Biklang af det latterlige
og afløstes lidt efter lidt af de nye "Poppedreng" og "Høne",
"Puttehøne".
Af Plantenavne indtog i det 16de Aarhundrede Rosen
endnu ikke den enevældige Stilling, som den senere skulde
opnaa. Liljen var fremdeles ligesom i Middelalderens Folkeviser
Blomsternes Blomst. Det var uden Tvivl gennem Klosterhaverne,
at Liljen havde opnaaet denne Anseelse: og det var ogsaa for
den jomfruelige Renhed, at den paa Grund af sin slanke Stængel
og skære Farve tjente til Pris. Den staaende Betegnelse for en
ung, ugift Kvinde var da en "Liljevand", hvilket Ords sidste
Halvdel betød: "Vaand" = en tynd Gren eller Stængel. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
