Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor er de Tyve! Her er mit Ben,
Med Kæften skal jeg køre dem hen.
Dalila græder, kalder ham "en Løgnepose" og forlanger, at han
skal gaa, men han svarer:
Løsk mig endnu, grusk, lille Kat!
Straks slumrer jeg saa overbrat[1].
Man maa dog ikke af det her anførte slutte, at det "at løske"
var et uanstændigt Kærtegn. Endnu langt ned i det 17de
Aarhundrede træffer man Eksempler paa, at det anvendtes i al Tugt
og Ære. Intet er vistnok saa oplysende som den smukke, lille
Beretning om Bjærgmand Daniel Isakssons Giftermaal, en
Hverdagsbegivenhed, der i mere end een Henseende vidner om
Forhold grundforskellige fra Nutidens. "Daniel paa Sveden", som
han gerne kaldtes, levede ved Midten af det 17de Aarhundrede
paa den lille Gaard Sveden, en Fjerdingvej fra Falun i Dalarne.
Han havde sit tarvelige Udkomme som Bjærgmand, var Enkemand
og besluttede sig da til at gifte sig paany. I den Anledning
henvendte han sig til Præsten i Svärdsjö, Magister Peter
Bullernæsius (fra Bollnæs i Helsingland), hvis 16aarige Datter Anna han
ønskede sig til Brud. Da Bejleren kom til Gaarden, ledsaget af
det sædvanlige store Følge, flygtede imidlertid Pigen, der anede
Uraad, ud i Haven og skjulte sig der. Endelig fandt Bjærgmanden
hende og sagde: "Min Jomfru! jeg skal aldrig begære Eder
mere, men rejse min Vej. Gud vil selv udse sit Offer. Men
gører mig til Afsked saa meget til Vilje, at I løsker mig." Da hun
hørte, at hun vilde blive af med ham, satte hun sig godvilligt ned
og efterkom hans Begæring. Medens han laa i hendes Skød, sang
han Salmen "Hvad min Gud vil, altid det sker" lige til sidste
Vers, og derpaa sov han ind. Da han vaagnede og vilde tage
Afsked, "blev hendes Hjerte og Sind vendt til ham og det førte
straks til Trolovelse". En af deres Sønner blev den svenske
Salmedigter, Biskop Jesper Svedberg[2].
Et ejendommeligt Kærtegn, der hyppigt anvendtes, bestod i
Berøring af den kvindelige Parts Bryst. Hvor lidet
stødende dette forekom Datiden kan allerede ses af de talrige
Malerier og Billeder fra hin Tid, paa hvilke Par i netop denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
