Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
død. Saalænge hun levede, hvælvede vi i Stiihed Grødskeen
i hendes Surmelkekop; hun fiskede da Grøden op og spiste den.
Naar ikke Far, som spiste Smørrebrød, kunde være munter!
— Da han var færdig, skjød han Tallerkenen fra sig og feiede
Brødkrummerne væk med Servietten, som han pleiede, naar
han en sjelden Gang var ivrig eller i trist Humør.
»Hvad koster det, at jeg spiser Smørrebrød, Mor re —
Det var de første Ord i to Timer.
Far havde spist Grød i de første tyve Aar af sit
Ægte-skab, men saa blev han syg engang og trængte til lidt bedre
Kost. Da gjorde Mor det hellige Løfte, at han ikke skulde
faa Kornemelsgrød mere.
Det Løfte havde hun. holdt, og det agtede hun at holde;
derfor svarte hun, at hun maatte regne det ud først.
»Ja, gjør det, Mor; det strækker ikke til, hvormange
Tillæg vi faar.«
Og dermed feiede han den sidste Brødkrumme væk,
som 0111 han ikke vikle se Smørrebrød mere for sine Øine.
Ungdommen gik tilsengs, og Mor fik Strikkeskjørtet frem.
Det var til en af Bornebørnene juleaften. Naar hun hele
Dagen havde laget Mad og syet og lappet og veiet hver
halve Skilling, før hun lagde den ud, var det en Stund af
festlig Fred, naar dette Strikkeskjørt kom frem. Barneminder
og Børnebørn og Hvile strikkede hun ind i det.
Men iaften havde hun en Anfegtelse, og mens Næsen
sænkede sig saa dybt, at den næsten blev indviklet i Maskerne,
spurgte hun sig selv, hvad hun kunde faa for det, hvis hun
solgte det. Ganske vist 3 Ort. 3 Ort havde hun ikke
Lov at forære bort; Garnet kostede jo ikke saa meget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
