Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
splinternye Skøiter hang ude i Gangen. »Det er vist bedst,
at jeg lyser dig,« sagde han.
»Tak, jeg kan godt slaa mig lidt.«
»Jo, det er vist bedst.« Og lidt febrilsk fik han fat i
et Lys i Soveværelset, skridtede med sine længste
Kjæmpe-skridt efter Gutten og naaede ham, for han endnu var
be-gyndt paa »Feiltrinnene«.
Isak slæbte sig langsomt og med sænket Hoved nedover
Trapperne. Han blev med udsøgt Galanteri lyst lige ud i
Gadedøren.
Men der vendte han sig, og de smaa blaa Øine gnistrede
af Sinne.
»Tror De, jeg gaar og tager i Gangene r« sagde han.
Og da han for første Gang havde seet Fars rolige,
kjærlige Ansigt, og det gik op for ham, at han var mistænkt og
negtet Hus af den snille Manden, den snilleste Mand, han
havde truffet paa, da kastede han sig pludselig paa Hovedet
i Sneen og storskreg.
Det varede længe, før han blev stagget og lokket ind
i Gangen.
Her pustede Far Lyset ud; det var ikke videre
hensigts-mæssig gjort i den belgmørke Gang, men det rørte Isak;
han forstod Meningen.
Han lod sig tiække opover baade Trappen og Feiltrinnene
— lige op til den store Lænestol. Stolen var bred, og der
kunde sidde to, naar de trykkede sig op til hinanden.
Her sad Isak med det uldne Negerhoved under Fars
Arm og skriftede hele sit Levnetsløb. Det bestod omtrent
udelukkende af de galeste Guttestreger, men Tyv havde han
aldrig været, — det var Far den første, som skjønte, — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
