Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolestraf.
Isak gik. Det havde gjort godt, det Hugget, — det var
Lise for mere end et Aars Kløe. Men det var igrunden Synd, at
det skulde gaa ud over »Holmengraa«, den stakkars Krypen.
Gutten var saa skraasikker paa, at han havde Ret
denne-gangen ialfald; han vilde gaa bent ind i Banken og lortælle
Far det.
Da han kom til Korskirken, begyndte det at ringe tolv,
og Far gik ikke fra Banken før Klokken halvét.
Saa bandt han resolut Skolebøgerne fast til Sprinklerne
i Jerngitteret udenfor Kirktgaarden, klatrede selv over, og da
Far paa Slaget halv ét tog sin Frakke paa og saa ud af
Vinduet, øvede Isak sig i at springe over Gravene; han var
begyndt med Barnegravene, og nu holdt han paa med
Fa-miliebegravelserne.
Hjemover fortalte han Far om Slaget, — men alt det,
som gik forud, det, som gav ham Ret og Undskyldning, mere
end et Aars Lidelseshistorie, — det sprang han over i Farten.
Det var vel ogsaa af Finfølelse, at han tiede; han syntes, det
var flaut at fortælle Gamlingen, hvad han havde døiet for
ikke at blive jaget af hans Hus.
Da Isak kom til Hugget over »Holmengraas« Fingre, —
vendte Far sig braadt og saa ham haardt ind i Ansigtet.
»Naa, det maa jeg sige,« sagde han bare. Resten af
Veien fløitede han, som han pleiede, naar han gik i Tanker.
Ved Middagsbordet kom Isak med Historien igjen.
Far sad og pirked med Gaffelen i sin Tallerken og saa
ikke mod den Side, hvor Gutten sad.
Jeg havde hans Ansigt ligefor mig, og jeg kunde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
