Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gulvet havde knaget under ham. Han granskede
opmerk-sornt det lille Ansigt. Saa sagde han med Overbevisning::
»Det er Rederen sine Næsebor! Se, hvor de spiler sig.«
Men da Barnet — en Smaapige — blev veiet og
befunden at være 22 Marker, den største Vegt siden Madam
Salvesen paa Markeveien for 30 Aar siden fik den
merk-værdige Gutten paa 25, sagde Skipperen med en Stemme,
som var ganske tyk af Rørelse: »Vegten har hun utaf
mig.«
I Gadedøren saa han triumferende udover Strandgaden,
men der var desværre ikke et eneste Menneske, han kunde
fortælle det til. sDerimellen er han fuld nok,« knurrede han.
Det var med sandt Velbehag, at han lidt udenfor
Nyalmenningen traadte paa to Vegterben, som laa udstrakte fra
en Gadedør, og som han nær havde amputeret med sin
uhyre Vegt. Det var Mons, af Gutterne kaldet
«Fiskematens der saa ublidt var bleven vækket op af sin lange,
hidtil uforstyrrede Slummer.
»Nu, Vegter! Det var Synd, at jeg skulde vække jer.
Han er raabt i Nykirketaarnet.«
»Kormange, Hr. Kaptein:«
»Tre.«
«Klokken er slagen tre! Vinden er søndenW raabte
«Fiskematen*.
sHan er sprungen om paa nord, mens I sov, Mons.
Men det er det samme, der har I en Ort for Umagen.
Klokken 3 er bleven et vigtigt Klokkeslet i min Familje.«
Og nu kunde han da udover Strandgaden give den
første Beretning om Begivenheden, stundom afbrudt af Veg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
