Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
otte Minuter over ti og blev negtet at faa Mette med i
Favnesætterforretningen.
Skulde hun ogsaa staa bag Disken kanske? og slides
op ligesom Moren?
Han slog i Bordet og lovede høit, at han ikke vilde
sætte sin Fod indenfor deres Dør.
Det var ogsaa et haardt Slag for Morfar. Han havde
ikke været modsagt, siden han var Kahytsgut.
Første Juledag1.
Naar Blokmager Frøchens Kone kom ud i Døren for
at hale et af sine elleve Børn opover Trappen, eller for at
se, om et andet var fisket op nede ved Fløtmandsbryggen,
benyttede hun Leiligheden til at slaa en Passiar af med
Pi-gerne, som skulde til Brunchorsts Butik. Saa gik hun med
korslagte Arme ned i »Verkstedene til sin Mand og fik ham
frem i Vinduet, forat han ogsaa skulde se Trafiken.
«Brunehorst sin Dør staar aldrig stille,« sagde Madam
Frøchen; »der siler Penge ind igjennem ’an. Ogsaa tænke
sig, at det gaar i en død Mand, altsammen! Vi har elleve
levende Munde, vi, Frøchen! og jeg er bange for, du kan
ikke fodre dem med Blokker allesammen.«
Saalænge stirrede Blokmageren og hans Kone paa den
urolige Dør hos Brunehorst, til de flyttede »Verksteden«
oven-paa og indrettede Kolonialbutik nedenunder.
Barnekompag-niet blev ordentlig inddelt: de to ældste Smaapiger fik Tilsynet
med de allermindste, de ældste Gutter hjalp til i Butiken, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
