- Project Runeberg -  Da jeg var gut /
108

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haraldine kom ind med Kaffe og Julebrød, de aabnede
Øinene og saa paa det med en behagelig Følelse, men sov
ind igjen. Saaledes sad de i tre Timer, og de havde gjerne
sovet Helgen over. Men det var Skam; Klokken var fem,
og det var første Juledag. Feires maatte den paa en eller
anden Vis; de skulde ikke i Besøg, og der skulde ingen
være hos dem, de vidste ikke bedre end at tage en Tur
indover til Stadsporten.

Udenfor Gadedøren kunde de næstcn ikke komme frem
for alle Frøchenerne, der ordnede sig for at drage i Procession
til Farfaderen, Klokker Frøchen ved Nykirken, hvor de pleiede
at være første Juledag. Indover Strandgaden tørnede de
ogsaa hvert Øieblik mod smaa Familiegeleder, som skulde i
Juleselskab og ikke vilde sprænges, og som derfor drev
Wenche og hendes Mand ud i Puddersukkeret midt i Gaden.
Alle Husene kunde deles i to Klasser: de lyse’, som ventede
paa Gjester, og de mørke, som var i Besøg.

Wenche og Brunehorst maatte snart opgive enhver Fordring
paa Fortoget og vadede i Puddersukkeret, paa hvis Bund der
til Afveksling var en og anden glatpoleret Gadesten til at
glide paa og falde over.

Det var koldt, de havde begge lidt Frost i Kroppen
efter den tre Timers Eftermiddagssøvn; Brunehorst gik med
lange Skridt, Wenche med smaa forte, til hun blev hængende
tungt paa Mandens Arm og tvang ham til at gaa
langsommere. Hun var af den egte Race, som ikke giver sig:
tog i og maatte sakke af, tog i og sakked af. Saaledes var
det med Samtalen ogsaa, ikke andet end smaa Tilløb htle
Tiden — og altid var det Wenche, som begyndte, altid
dreiede det sig om det samme: hvad der var solgt mest af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:06:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dajegvagut/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free