Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke. Da hun var bleven Mor, havde han drillet hende med,
at værre Høne var der ikke mellem Stadsporten og
Nord-næs. Hun skulde ligge med Vingerne over Kyllingen sent
og tidlig.
’ Det havde da vel ikke taget paa hende, dette ogsaa, at
hun maatte overlade Barnet først til Morfar og saa til Ane
Barnepige?
Aa nei; han var saa træt, at han sad og saa Spøgelser.
Men rørende sød var hun, der hun sad. Det rislede
varmt igjennem ham fra Isse til Fodsaale.
Det var en Stump Julehoitid, han feirede.
Endelig reiste han sig og aabnede de udenlandske Øine
med et Kys.
Silden paa Havsens Bund.
En Eftermiddag i Skumringen sad Mette Brunehorst i
Oadedøren for at se Vegteren tænde Tranlygten.
Pludselig reiste hun sig, strakte sig paa Tæerne, naaede
med Fingérspidserne Haandtaget paa Døren til Butiken og
lik den langsomt lukket op.
»Papagut!<’ raabte hun, »de synger! sandelig du maa
se, de synger!«
Papagutten fulgte ud i Døren — og sandelig de sang:
det var det første Snes Kjærringer, som skulde ud paa
Nordnæs og kverke Sild.
»Hvorfor synger de, Papar*
Kverke: tage Struben ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
