Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madamen,« raabte de andre, »og sig, at naar vi bare faar
Tider, saa kommer vi.«
Ja, det skulde hjælpe saapas, om de kom. Han tjente
ikke 2 Speciedaler paa dem alle tilsammen.
Nei, der maatte sandelig noget andet til. —
Paa Hjemveien var det udelukkende Mette, som førte
Ordet; det var mindst tyve Hvorfor’er, som hun ikke havde
faaet Svar paa, da Papagutten lukkede Butikdøren op.–
Han laa om Natten uden Søvn, mens den store
Beslutning modnedes hos ham. Wenche skulde ikke vide noget
om det — kanske han ikke tjente saa meget; hun skulde
skaanes for enhver Skuffelse, - hun havde sandelig nok at
drage paa alligevel!
At han ikke var faldt paa dette før! Hvis man kunde
tænke sig noget sligt, som at en Mand satte sig ud i en
Baad paa hundrede Favne Vand og halte op en Sild ad
Gangen istedenfor at vente, til den kom sigende i Garnene
og kunde faaes ved et Pennestrøg, saa havde han baaret
sig slig ad med sit Slid og sin Skillingshandel.
Og Wenche: Hun, som laa der saa bleg som Marmor,
med hule Kinder, som om hun havde Tæring, saa træt, at
hun ikke fik sagt Godnat om Kvelden, lør hun sov ind.
Kunde han forsvare at blive ved paa den Maaden?
Endnu var hun deilig. Var hun skabt til at sprænges
i Kapløb med Blokmager Frøchens Kone:
Hun havde ikke været i Stads, siden hun var i sin
Brudekjole. Men var der nogen Dame i hele Byen, som
vilde føre sig lettere og rankere til Fest — i tung Silke?
Wenche sov tungt og trygt med Armen over sin Mands
Hovedpude. Hun kunde ikke ane — selv i de mest usam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
