Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dag stod han og stirrede udover Byljorden, som om det
var derfra, det skinnende Sølvbjerg skulde reise sig.
Endnu var der jo Haab.
Det var saa let for Vorherre at løfte og dreie en
Sildestim og vende den ind mod Fjord og Bugt og Not og
Stæng-sel, som det var for Vinden at løfte Taagedotten henne paa
Askelandsfjeldet, eller for Fiskeren nede under Pynten at
gjøre et Aaretag og lægge Baaden under Land.
Men Mette blev mere og mere overladt til sig selv og
til sin uforanderlige Kjærlighed til Blomster — enten de nu
var fra iaar eller ifjor.
Den myge Jord derude paa Volden var fuld af Merker
efter hendes smaa Botforer; hun stolprede omkring og
smaa-snakkede med sig selv og »plikkede« Buketter til Papagutten:
visne Blade, vintergamle Høstraa, som hun puttede ind i
hans Haand, der mekanisk lukkede sig over dem.
Fiskeri i Eidsvaagsbugten.
Dybt inde i det mørkeste af Kjelderen stod Blokmager
Frøchens Familie i Pyramide for at se, da de lukkede og
forseglede hos Brunchorst.
Der var ingen høirøstet Glæde. Madam Frøchen sagde
bare, at Pengene ligesaa godt kunde sige ned i hendes
Kjelder som i Nykirkekjelderen til den Gamle; han kunde
ikke have nogen Fornøielse af dem alligevel. —
Der havde været fuldt i Wenches Butik ligetil det
sidste. Da Rygterne begyndte at gaa, at Rasmus Brunchorst
havde tabt store Summer, og at han vist ikke holdt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
