Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Slatterne stille forsvandt indenfor Kobberforhudningen,
blev Baadens Bevægelse mere og mere slangeagtig. Ingen
merkede det, — enhver var saa optaget af sit.
Skumringen faldt, Augustskumringen, der kommer som
et angstfuldt Bud om, at de lyse Tider ér forbi. Wenche
havde aandet let i den varme Dag, men uvant, som hun
var, med Luften, havde den taget paa hende, og med Mørket
kom Følelsen af, at det var tungt at leve. En vaad
Hav-taage begyndte at sige indover.
Hun sad og frøs paa Toften. Fattig paa Blod var hun,
og alt, hvad hun havde med af Reisetøi, havde hun lagt paa
Mette. Hun saa paa disse smaa viljeløse Barnehænder,
som hun elskede; der var hvidt Fiskeskjæl paa Fingrene
efter Svpigerne, som den Smaa havde leget med. Hun
bøiede sit trætte Hoved ned over dem og kyssede dem.
Da rystéde plr.dselig hele Baaden.
Jomfru Russ laa paa Knæ med Violoncellen til sit
ind-faldne Bryst, Morfar skvættede Madeiraen langt ud i Sjøen,
og Mette gled ned paa Tiljen mellem Flasker og Glas. De
havde skrabet over et Skjær.
Wenche var i den sidste Tid vant til at speide efter
det, som var sørgeligt, og naar det saa kom, svælgede hun
Graaden, der bare dæmrede som en større Ømhed bag de
udenlandske Øine.
Men det kom saa pludselig, dette Stød, som rullede
Mette ned fra hendes Fang; her var ingen Tid til at verge og
forberede sig. Øieblikkets Angst løste al den opdæmmede
Graad, og hun brast i en krampagtig Hulken.
Skipperen spurgte Enevold, om det var saaledes, han
havde opfattet Slumperne istedenfor at tage dem hjem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
