Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lavt som den sorte Himmel. Som en dæmpet Torden
drønnede Morfar bag ham, stønnede og skjændte.
Undertiden et Brøl, naar han stod fast i en Myr, der havde baaret
de andre. Da maatte Brita tilbage og lodse ham iland.
Fra en af de Gaarde, de havde passeret uden at vide
det, havde en Bikje hørt dem eller lugtet dem. Den gav
Hals og vækkede Bikjerne paa de andre usynlige Gaarde.
De fulgte paa Afstand fra Hammer til Hammer og gjøede
rasende ud i Mørket.
Det er en Fjerdingvei fra Hellen til Rolfsegaarden, men
de brugte to Timer paa det Stykke Vei. Nu var Øinene
blevne mere vante til Mørket. Da de slæbte sig gjennem
den gamle Gaard, kunde Rasmus Brunehorst skimte
Om-ridsene af den lille Billardbygning ude i Dammen, hvor han
havde været med sin Far, og hvor Faderen havde vakt alles
Beundring ved sit nydelige Spil.
Gjennem Sandvigen gik det ikke fortere. Paa hveranden
Trappe maatte de sætte sig. Mette var vaagnet og vilde
bare være hos Mama. Hun skjalv og var ikke til at faa
varm. Indefra Dikselmændenes og Matrosernes smaa Huse
hørte de Barneskrig, og Wenche priste alle Mødre lykkelige,
som havde sine Børn friske og i varm Seng. Angsten var
komrnen i Blodet og vilde ikke gaa.
Da de nærmede sig de første Tranlygter og skulde
be-gynde Vandringen rundt Byen, begyndte et Vægur at slaa.
De blev staaende allesammen for at lytte efter Slagene.
Men der kom ikke mere end ét.
Bikje: Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
