Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SK Alt RE-SØ.
Det nordvestlige Sjælland er en af de mindst besøgte Dele af vort Fødeland.
Nu, da Veien til Jylland ikke mere gaaer over Kallundborg, kjende vel endog
do Færreste af den yngre Generation denne ældgamle By med Esbern Snares
Kirke. Hvormange liave vel seet den af Kingo besungne Tiis Sø med dens
frugtbare Bredder? hvo kjender Adelersborg, det gamle Dragsholm, eller har
besteget den nærliggende 400 Fod høie Væirhøi med den storartede Udsigt
over Kattegat, Issefjord, Odsherred og Tudsenæs? Mangle Landskabspartierne
her i del Hele taget den Ynde, som er eharacterislisk for Nord- og
Syd-Sjælland, og erindre end de lange Bakkestrøg nordfor den milelange i
ost-vestlig Retning sig strækkende Aamose og selve dennes af Lyngens brune
Flade mere om Nørrejyllands Natur og gjøre ligesom en Overgang til denne,
saa findes dog ogsaa lier yndige l’letler baade ved Havet og de dybt indskydende
Fjorde, baade ved Indsøernes Bredder og i Skovenes llegn. Det er en saadan
af en gavmild Natur begunstiget Plet, vi her bringe forøie: Skarrc-Søen, der
gjennem en af Sjællands yndigste Dale, forbi de saakaldte Kongens Moller,
sender en rivende, men kort Strømning til den større, sydligere beliggende
Tiis-Sø, breder sig for vort Blik med sin høie Søkant, med det maleriske
Skovnæs med de villende Rørs Bræmme. Endnu tættere end Fuur-Sø, med
hvilken den vel har den nærmeste Lighed, indesluttes den af Træernes Favn;
ligesom denne noget slorre Sø har ved sin Bred den gamle Plads for
Boskilde Bispers faste Borg Hjortholm, saaledes finde vi her ved Søens østlige
Brod en anden gammel Borgplads, Skarresholm, maaskee ogsaa engang i
geistligt Eie; Sagnet (Historien naaer ikke til denne Borg) tyder idetmindste
derpaa, da det fortæller, at det har været en Bolig lor Munke. Besidderen
af Grevskabet Lerchenborg har en smuk Jagtpavillon beliggende tæt ved denne
Borgplads; paa Søens modsatte Bred ligger Herregaarden Astrup, og nær
derved en anden Herregaard, Aunsøgaard, i ældre Tid Aunsøhuus, og dengang
Jagtslot for Kongerne Christian III., Frederik II., Christian IV. og Frederik III.
Egnen omkring Skarre-Sø, der endnu den Dag i Dag afgiver en af Danmarks
betydeligste Skovgrupper (Stokkebjerg Skov, Jyderup Sk., Delhoved Sk.,
Bjergsted Sk., Trustrup Sk., Hallcbyorc Sk., Mosten Sk., Lindebjerg Sk. m. fl.),
har altsaa været et kongeligt Jagtrevier i det 16de og 17de Aarhundrede. Vi
vide ogsaa, at her endnu længer tilbage i Tiden har været vidtstrakte Skove; thi
Saxo beretter, at den hele Strækning mellem Ringsted og Hærvig var beklædt
med Skov. Det var nemlig gjennem denne, al den norske Kong Hagen, der
var kommen til Danmark for at hævne sin Broder Hagbarts Død, trængte frem
lil Sigersted, medens lians Flaade fra Hærvig af fulgte Hæren (vi følge her
Etatsraad ü. F. J. Estrups Forklaring i hans »Tygestrup, som del var, og som
det er«) opad Bregninge-Aa, gjennem Skarre Sø opad Aa-i\lose-Aa, som endnu
af gamle Folk kaldes Susen (Saxo nævner udtrykkelig Susaa), Valsølille Sø og
Haraldsted Sø, fra hvilken den anden Susaa, der lober forbi Herlufsholm og
Næstved, udgyder sig. Det var denne Vandlinie, som her findes antydet, der
i Oldtiden skilte Sjællands Vestersyssel fra dets Middelsyssel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
