Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALLØ.
Der gives i Danmark ingen llerregaardsbygning, og en saadan er Vallø, med
et saa anseligt, man kunde kalde det ærværdigt Ydre, som denne. Del er
især de to kobbertakte Hjørnetaarne af den ældre Bygning, der gjøre den
imponerende Virkning. Det er om dem, at den lille, trodsige Frøken, der ikke vil
i Kloster, men hellere have sig en Mand, i Heibergs skjelmske Digt »Vallø«
udsiger:
Mon høist massive Naar Peder Oxe
I)o begge staae De nævne vil,
Og taust beskrive, Jeg troer, at (lo voxe
Hvad lier de saae, Nogle Tommer til,
Da lljelm og Pandscr At de sig strække
Dem blev tildocl Stolte ved ham,
Hos Rosenkrandser, Hvis Frøer kvække
llos Thott og Scheel. I don lille Dam.
Den rige Hr. Oluf Axelsen Thott eiede Vallø paa Kong Christian den
Førstes Tid og efterlod den til Datteren Fru Birgitte, der bragte don til sin
Mand, Hr. Niels llosenkrands til Bjørnholm, Hofmester under Christian den
Anden, lians Søn Oluf llosenkrands eiede den efter ham, og hans Datter igjen
var Gaardens Opbyggerinde, Fru Mette llosenkrands, først gil’l med Rigsraaden
Steen Rosensparre, der faldt 1565 paa Axlom Ilede i Skaane, derefter med
den berømte Rigshofmester l’cder Oxe. llun døde 158S. Del var om hende,
den samtidige Digter Claus Lyschander sang:
Sel» var hun en Frue mægtig og god
Og holdt sig, som det en Ridder anstod,
I Adfærd, i Miner og Lader;
Hun havde og under det Kvindebrysl
En Ridders Hjerte og største Lyst
I Dyder ut folge sin Fader.
Hun bygde slet Walløe hen op af nye
Over granneste Skove liøyl op i Skye
Mod Taarn og rødeste Tinde,
Som bliver til (lavn for dem, dor skul hoc,
Og hende lil ævig Afminde.
Hun efterlod Vullø til sin Søn af første Ægteskab, Rigsraaden Oluf
Rosensparre, som døde 1624, hvorefter Gaarden i 3 Slægtled tilhørte Scheelerne.
Kong Frederik IV kjøbte den da og skjænkede den lil Anna Sophie Reventlow
som fremtidigt Enkesæde. Men da dette faldt anderledes ud, som Pontoppidan
siger, og Dronningen ved Christian den Sjettes Thronbesligelse blev forviist
til Clausholm, saa skjænkede Kong Christian Vallø til Dronning Sophie
Magdalene, der af samme oprettede det adelige Stift eller Kloster Vallø. Saavel
Kong Frederik IV som Dronning Sophie Magdalene føiedc lil Mette
Roscn-krands’s gamle Bygning med Taarnene anselige Tilbygninger.
Det er fra det sildige Efteraar, ved den første Fremkomst af det hvide
Snedække, at Rohde har malet det lille Billede af Vallø, som her gjengives.
Det Alvorlige i denne Aarstid vilde endnu mere have fremhævet den af Heiberg
skildrede lilleDames »Betænkeligheder«, som Nutiden vilde yderligere have forøget,
naar disse Betænkeligheder gaae ud paa Muligheden af, al »Capitalen var kastet
væk«. De efterfølgende Stropher, som vi lil Slutning ikke kunne nægte os al
gjen-givc, vise jo noksom, al hun har seet Slottet i den skjønne Sommertid, samt
hvorledes hun tænkte sig Capitalen »kastet væk«:
I Havens Bungo
linder Løvets Tag
Lød Fuglesunge
Vod Nat, vod Dug;
Dot sused1 og dot jiillod’
I gamle Træer,
llloinstcrne duflod’
I farvot Skjær.
Mon Blomsterduften,
Dot farvede Rlud,
Suusning uf Luften
Og Fuglens Kvad
I firenes Kloflor
Puu beskygget Vei,
All var som Løfter,
Der holdes ni.
Mogcl, jog bckjcndcr,
Man bor kun fuue;
nlcn hvis Hjortot brænder,
Hvad gjør man suu?
Kun med dels Krater
Man vet faae Rugt
Vod Depntater
Af Vildt og Frugt?
Til glade Miner
Mon det forslaaer.
At i lo Terminer
Mun Hæving fuuer,
Naar Hæving af Rurmon
Under Silken fiin j
Votl lljorlevariiion
Er uden Termin?;
G. S. Wibes Boglr.vkkeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
