Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKAMLINGSBAKKE.
\ed at samle Billederne til dette Værk om Danmark anmodede vi en Kunstner,
født paa Sønderjyllands Grund, om at gjengive tvende Udsigter over Egne,
der før liave hørt til Hertugdømmet Slesvig, men nu ved Begivenhedernes
Magt ere blevne forenede med Kongeriget Danmark. Han valgte at give os
en Udsigt over Ærøs sydlige Deel og et Skue fra den smukke 0 Fænø i
Lille-Belt over imod Skovene ved Stenderup og Skamlingsbakke. Der har
været stillet ham en vanskelig Opgave, thi vidtstrakte Vuer egne sig mindre
for disse smaa Billeder, men han har udført sit Hverv med Kjærlighed og
med Sandhed. Det er i Midsommers Tid: Bugen er moden, og Byggen
begynder at gulne; Brakmarken, medden brungraa Farve, som disse frugtbare
Egnes leer- og muldblandede Jordbund giver, ligger forberedt til at modtage
Sæden for det kommende Aar; Stenderup Skovene have alt tabt det lysgrønne
Skær, og den brunlige Farvetone gjør sig med hver Dag mere gjældende.
Det sees, at Jordsmonnet sænker sig paa den anden Side af den store
Skovgruppe; en Mosestrækning med et Vandløb, der strømmer ud i Mosevig eller
Binderup-Bugten, har her sin Plads. Fra denne hæver sig atter Landet til
den vidtstrakte Høidestrækning, som i ældre geographiske Skrifter, f. Ex.
»Danske Atlas«, »Jonges Beskrivelse«, benævnes Grønninghoved, og af hvilken
Skamlingsbakken alter høiner sig op. I den nyeste Tid har man endvidere
kaldet Toppen af Skamlingsbakken »Høiskamling«, hvilket dog vistnok endnu
ikke er kommet i »Folkemunde«. Skraaningen op mod Grønninghoveds høieste
Punkt er deelviis bevoxet med Skov. Billedet betegner dette, men Afstanden
tillader ikke, at Skovens Farve fremtræder paa samme Maade, som Tilfældet
er med Hensyn til de nærmere liggende Skovstrækninger. »Danske Atlas«, der
har angivet Himmelbjergs Høide til at skulle være »nogle Tusinde Favne«,
har ikke været slet saa rundhaandet med Hensyn til Grønninglioved, men
giver det dog 120 Favne. Videnskabernes Selskabs Kort fra 1780 har ingen
Iløideangivelse; Gliemanns Beskrivelse fra ISIS har endnu det ældre Udsagn
af 120 Favne for »Grønninghoved eller Skamlingsbakke«. Amlskortet fra 1828
angiver »Skamlingsbakke« (del naivner kun Grønninghoved som en Landsby)
til 303 Fod; .1. F. Schouw har samme Angivelse, og ved denne er Baggesen,
Erslev, J. U. Schmidt og Trap forblevne. Det er Sønderjyllands høieste Punkt.
Man kan herfra med blotte Øine i klart Veir tælle henved 40 Kirker; det
væbnede Øie seer mod Vest Bibe Taarn, mod Sydøst Ærø, mod øsl
Vissenbjerg paa Fyen saml Assens og Middelfart, mod Nord en stor Deel af Jylland,
hvor Kolding Slotsruiner fremrage mest. Det var paa Skamlingsbakke, al
Sønderjyderne fra 1843 til 1803 holdt deres Aarsmøder i fædrelandskjærligl
Øiemed. I sidstnævnte Aar reiste de lier en Støtte af tilhugne Graasteen til Minde
om Kampen for Fædreland og Modersmaal; 50 Fod høi var den. 18 Navne
vare indliugne paa den: C. Jaspersen, Angel; T. lloyer Jensen, Bov; A. G.
Fabricius, Hunstrup; W. Abrahamson, Slesvig; E. Pontoppidan, Als; G. II.
Overbeck, Flensborg; 11 Nissen, Hafnmelev; II. Slaal, Tørning; Nis Lorenzen,
Lilholt; P. Hjort-Lorenzen, Haderslev; C. Paulsen; C. Maniens, Ekernførde;
C. v. Wimpfen, Flensborg; P. (’.. Kock, Haderslev; F. Fischer, Aabenraa;
C. Flor; L. Skau, Sommersted; N. Kryger, Bevtoft. Den blev omstyrtet med
Haan og Vold af Fjendehaand 1804. Nu er den atter reist, 1800, »ikke med
Glæde, men under vemodige Tanker«. Vort lille Billede viser den i et svagt
Omrids paa Bakkens høieste Punkt.
G. S. Wibe» Uogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
