Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOLDINGHUUS SEET FEA FJORDEN.
Maaneskin.
»Jyllands Østkyst sydfor Djursland eller den Ilalvø, der løber ud mellem
Kanders og Aarhus, er ligesom udtakket ved de sig ind i Landet skydende
Fjorde: Uorsens-Fjord, Veile-Fjord, Kolding-Fjord, Haderslev-Fjord,
Aabenraa-Fjord, Flensborg-Fjord, Slien og Ekernførde-Fjord. I enhver af disse Fjordes
inderste Viig ligger en Iiy, der har givet Fjorden Navn eller faaet Navn efter
denne. Ved samtlige disse liyer have (idligere ligget Slotte eller Kongsgaarde,
saaledes Stjernholm ved Horsens, Ilosborg ved Veile, Arensborg, senere kaldet
Koldinghuus, ved Kolding, Haderslevhuus og senere Hansborg ved Haderslev,
Brøndlund ved Aabenraa, Dtiborg ved Flensborg, Gottorp og flere andre ved
Slien, Ekernborg ved Ekernførde. Gottorp og Brøndlund exislere endnu som
Slotte. Af Ouborg og Koldinghuus sees Ruinerne endnu at reise sig paa do
høie Bakker, paa hvilke de vare byggede. Det er de anseelige Levninger af
sidstnævnte Slot, som sees paa det foreliggende Billede. Byen Kolding med
dens Kirke sees paa Slottets sydlige Side. Den lille Slotssø, der ligger mod
Nordvest ved Foden af Slotsbakken, kan Billedet ikke fremvise. Kolding-Fjord,
tæt ved hvis inderste Viig Byen er beliggende, sees i Forgrunden, begrændset
mod Nord af det temmelig hurtig stigende Terrain. Ogsaa sydlor Fjorden
hæver Jordsmonnet sig til låve Bakker; Skov findes paa begge Bredder.
Kolding-Aa, der flyder sydfor Byen og udmunder i Fjorden, løber gjennem
en smilende Ungstrækning. Det kan derfor vel begribes, at Kolding og
Koldinghuses Beliggenhed stedse er nævnt med Berømmelse. Allerede Johannes
Pontanus og Jonas Coldingensis anmelde Byens yndige Beliggenhed og kalde
den »amoena, amoenitate præcipua«, og Byens sidste fortjente Beskriver,
Pastor J. J. Fylin, istemmer denne Ilos. Vi skulle slutte disse Linier med
at give nogle korte Træk af Slottets Historie. Det blev först opført af Abel,
Hertug af Sønderjylland, senere, efter Broderen Erik Plovpennings Mord,
Konge af Danmark. Tiden maa sættes ved Aar 1248. Slottets ældste Navn
var Arensborg eller Ørnsborg, der først i det 15de Aarhundrede gik over til
Koldinghuus. Kolding Byes Vaaben, en paa en Høi siddende Ørn, minder
endnu om det ældre Navn paa Slottet. Kong Christoffer af Baiern lod Slottets
nordre Fløi nedbryde fra Grunden og opførte den igjen af Nyt. Christian den
Tredie yndede især Koldinghuus, og her endte han ogsaa sine Dage. lian
opførte i Aarene 1546—48 Slottets østre, vestre og søndre Sidelløi. I Kong
Christian den Fjerdes Tid opførtes Slottets nordvestlige Hjørne, det 76 Fod
høie og 24 Fod brede, flirkantede saakaldte Kæmpelaarn, i hvis Hjørner
lire 7 Fod høie Sandsteens Kæmpe- eller Heltestater hævede sig, fremvisende
hver sit Vaabenskjold. Een af disse Støtter, Hannibal, staaer endnu paa
Iluinen af Taarnet. Den 2den December 1616 forlenede Kong Christian IV
paa Koldinghuus under store Højtideligheder Hertug Frederik den III med
Slesvig. Svenskerne besatte 1657 Slottet. Polakkerne, der vare komne Danmark
tilhjælp, stormede under Voivoden Czarnieski Slottet Julemorgen 1658;
Svenskerne bleve fordrevne, men en polsk Dragon kom med en Lunte
Krudlfor-raadet for nær, og Kæmpetaarnet sprængtes. Det blev dog alter restaureret.
Saavel Christian V som Frederik IV boede undertiden paa Koldinghuus, og
navnlig opholdt sidstnævnte Konge sig her under Kjøbenhavns Pest. nan
ombyggede ogsaa den vestre Sidcfløi. Den sidste danske Konge, der beboede
det, var Christian VII, der maatte sendes hort fra Frederiksberg, da
Englænderne nærmede sig Kjøbenhavn 1807. Paa Veien til Rendsborg, hvor han
i Begyndelsen af 1808 døde, var han en kort Tid paa Koldinghuus. Da
Frankrigs Keiser sendle en Deel af sine Hærskarer til Danmarks Hjælp, havde
Marskal Bernadotte, Hertug af Pontecorvo, Hovedkvarteer paa Slottet, ved
hvilken Leilighed dette ved Uforsigtighed tændtes i Brand og gik op i Luerne
Natten mellem den 29de og 30te Marts 1808.
G. S. Wibes IJogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
