Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSIGT FRA HIMMELBJERG.
I ældre Tider vidste man ikke Noget om Himmelbjerg at sige, selv Arent
Berntsen taler ikke derom i »Danmarckis og Norgis Fructbar Herlighed«. Forst
«Danske Atlas« nævner Stedet og beretter derom i 4de Bind, der udkom 1708,
Føl-gende: .1 Rye Sogn og Skov ligger et Bjerg, kaldet Himmelbjerget, som paa
den ostre Side formedelst dens Steillied ei er at heslige, og skal være nogle
inon Favne høi. Paa vestre Siden har rnan næsten at gaae en halv Time,
førend man kan komme derop.« 1 Junges Beskrivelse af Danmark, der udkom
et Aarti senere, sættes Himmelbjergets Høide til 3000 Favne eller 9000 Alen,
altsaa et godt Stykke slørre end iMonlblanc. Nu stiger man paa eengang ned
til T. Glienianns Angivelse i 1818 af 1000 Fod, der dog kun sættes som
omtrentlig. I den nærmeste Tid derefter foretoges en Maaling af Bjerget, og
dels lløide angives paa Amtskortet fra 1829 til 550 Fod. Denne Oøideangivelse
findes ogsaa paa O. N. Olsens Kort fra 1837, og, saavidt vides, er man senere
bleven staaende herved. Skjøndt »Danske Atlas« havde gjort opmærksom paa, at vi
her i vort flade Land havde en lløide, der hævede sig betydeligt over samtlige
øvrige Punkter i Landet, blev den dog ikke for længe efter besøgt af Landets
Beskrivere. Junge har aabenbart ikke været der; II. O. Scheel, der omtrent
samtidigt udgav »Krigens Skueplads«, har heller ikke besøgt Stedet. I. N.
Wilse og L. M. Wedel, der i Slutningen af del forrige Aarhundrede bereiste
Danmark og udgave Beskrivelser af disse Reiser, omtale ikke Himmelbjerget.
Molbech, den første af vore Itcisebeskrivere, som med Varme henledede
Opmærksomheden paa Naturskønhederne i vort Fødeland, kom ikke derhen paa den
Heise, ban foretog i 1813, og hvor han dog ogsaa besogte Jylland. Haus
»Ungdomsvandringer« omhandle derfor ikke Himmelbjerget. Først 1829
naaede Molbech derhen, og han gav kort derefter i »Nordisk Tidsskrift« en
Beskrivelse af sit Besøg paa Himmelbjerg eller lliinmelkollen, som det nævnes
af Bønderne i Egnen. Nogle faa Aar efter gav Tyge Becker i sit Tidsskrift
»Orion« Beskrivelse af en Heise til Himmelbjerg, og efter den Tid har det ofte været
beskrevet og end oftere og stedse tiltagende været Gjenstand for Besøg af
Heisende. Nu besøgtes Stedet ogsaa i August 1840 af Kong Christian den
Ottende og Dronning Caroline Amalie, og Kongen kjøbte Bjergets Grund af
Hieren Gaardmaud Peder Nielsen, »for at der til alle Tider kan være fri Adgang
for Alle og Enhver«. Det var ved et Besøg paa Himmelbjerg, eller dog muligvis
paa et af de andre Høidepunkter der i Egnen, at Dronningen henvendte sig
til en gammel Bondekone, der stod hos, med de Ord: »I boer i en deilig
Egn, Moer!« Den gamle Kone vidsle egenlig ikke ret, hvad Dronningen ineente:
for hende, og det kan vel siges for hele den jydske Almue, var, i hvert Fald
dengang, Begrebet om Naturskjønhed ikke gaaet op. Den gamle Kone
besluttede sig dog erter den for Jyden eiendommelige Tøven til at svare: »Ja, men
hun kan missel tron, den er haar.« Steen Blicher holdt nu sine
Folkeforsamlinger paa det for det Offenlige erhvervede Bjerg, og Skjønheden af
Himmelbjergs Beliggenhed blev uæviil over det hele Land. Ogsaa fra den
Side havde de Blicherske Forsamlinger sine store Fortjenester, at de
bidroge til at aabne den menige Mands Øie lor Naturens Skjonheder. Nu har
vistnok Enhver, der tager medfølgende Blad i Haanden, været paa Himmelbjerg,
og det bliver ham derfor kun som et Mindeblad. Vi behøve kun at erindre
om, at Standpunktet er fra selve Kollen; vi see mod Vest og have de maleriske
Lyngbakker med lidt smaat Skov, der dog seer godt ud paa den violelbrune
Lyngbund, lidt dybere liggende for os. Juulsøen, mod hvilken Bjerget
falder temmelig sleill ned, ligger endnu dybere, og Dampskibet »Iljeilen« sees
derfor i stor Formindskelse; længere borte træder Sørækken, der gaaer op
mod Silkeborg, af og til frem. Uøiderne i Baggrundens Midte hindre i at see
Silkeborg. Vi skimte dog dens nærmeste Skove. Den brune Lynghede slutter,
saa langt Øiet kan naae, en Udsigt, der baade har lløihed og Skjønhed, men
derhos, mere end maaskee nogen anden af lige Udstrækning i Danmark, mørke
Toner og mild Alvor. Dronningen havde Het: Egnen er deilig; men mail maa
ogsaa give Konen Het — den er baar.
G. S. Wibes UoEtrykkcri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
