- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:5

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennemføre uden for en ringe Dels Vedkommende, men at der i
den heroisk-romantiske Digtning, som Islændingerne have
bevaret, findes adskilligt, der hører oprindelig hjemme hos os,
er uden for al Tvivl.

De Forhold, hvorunder Literaturen begyndte i Danmark,
og som betingede dens Væsen og Beskaffenhed for lange
Tider, vare vidt forskjellige fra dem, under hvilke den
norsk-islandske Skjaldedigtning og Sagaskrivning udviklede sig.
Baade i Norge og paa Island, og navnlig paa det sidst
nævnte Sted, var der mange Betingelser til Stede, som maatte
bidrage væsentlig til, at den literære Udvikling, da den
blev sig bevidst, fremtraadte med et stærkt nationalt Præg
og med stærk Tilknytning til Oldtidens Hedenskab, hvori den
havde sin Rod, medens den hos os fik en langt mere
kosmopolitisk Karakter og kom til at træde i et langt bestemtere
Forhold til den kristelige Kultur. Kristendommen indførtes
hos os fra Tyskland af, den bares længe frem af fremmede,
dels tyske, dels angelsachsiske gejstlige, og selv efter at
Landets egne Børn havde sluttet sig sammen om den nye Lære,
og dens Forkyndere toges af deres Midte – hvilket
imidlertid ikke udelukkede, at der endnu et godt Stykke ned i
Middelalderen indvandrede og indkaldtes fremmede Munke,
ja hele Munkekolonier –, vedblev Kirkemændene, de eneste,
der sad inde med den aandelige Dannelse og forstod at føre
Pennen, ligesom i de Lande, hvorfra Kristendommen var
kommen, at staa som et i mange Henseender stærkt afsluttet
Lav overfor de øvrige Stænder, ofte i heftig og bitter Strid
med disse. Langt friere udviklede Forholdene sig derimod
navnlig paa Island, hvor den nye Lære indførtes og strax fra
første Færd af holdtes oppe af Landets egne Børn, idet det
gamle Forhold, at den gejstlige og verdslige Myndighed
inden for et mindre Omraade var forenet i én Person, i mange
Tilfælde bevaredes. Kløften imellem det gejstlige og verdslige
blev som Følge heraf af langt ringere Betydning, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free