Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gejstlig Lærdom og Dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theologien og hvad dermed stod i mer eller mindre umiddelbar
Forbindelse, Filosofi og kanonisk Ret, var naturligvis saa
godt som den eneste Gjenstand for Studium; det var
Mystikens og navnlig Skolastikens Tidsalder, og ved Højskolerne
var det naturligvis især de skolastiske Granskninger, hvortil
Italieneren Anselmus og Franskmanden Abälard,
Middelalderens berømteste Kirkelærere, havde givet Signalet, der
spillede Hovedrollen. Det laa i Sagens Natur, at synderlig
befrugtende for Aand og Hjærte kunde disse Studier ikke være;
idet de, tagende Kirkelæren som den givne urokkelige
Forudsætning, der ikke kunde underkastes nogen Tvivl, blot gik ud paa
at tilvejebringe en udvortes Harmoni imellem den frie
Tænkning med Aristoteles som Grundlag og det givne System af
dogmatiske Formler, nærmest ved at følge disse ud i deres
subtileste Konsekvenser, vare de væsentlig at betragte som
rene Forstandsøvelser, hvor Definitioner og Distinktioner var
Hovedsagen og Troens levende og væsentlige Indhold af
underordnet Betydning. Ganske af samme Art og
Beskaffenhed var naturligvis den Undervisning, der meddeltes i Kloster-
og Domskolerne her hjemme, for saa vidt den ikke
indskrænkede sig til Latin og de tarveligste Forudsætninger for
Udførelsen af Kirketjenesten. Blandt saadanne Skoler
nævnes den, der oprettedes af Biskop Gunner i Viborg (d. 1251),
medens han var Abbed i Øm Kloster, som særlig udmærket,
idet det hedder om den, at hans Lærlinge gjorde lige saa
god Fremgang "saa vel i Sædelighed som i Videnskab, som
om de havde studeret i Paris." At Studiet af det latinske
Sprog dyrkedes i samme Forhold, som aandeligt Liv
overhovedet trivedes iblandt Gejstligheden, følger af sig selv.
Romerske Forfatteres Skrifter afskreves i Klostrene, disse
saavel som private gejstlige dannede Bogsamlinger, der synes
undertiden at have været ret anselige, og Lærdommen holdtes
i det hele højt i Ære i den bedste Klerketid. Først i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
