Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sans for Fædrelandets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindet, var den historiske Sans hos Folket og dets ledende
Mænd dog heldigvis for stærk til helt at kunne kvæles, om
end den latinske Dannelses Krav var stærke nok til at kunne
paatrykke den Historieskrivning, der udviklede sig, sit Præg,
saa den fremtraadte i fremmed Klædebon. Flere af
Danmarks Konger i Middelalderen synes at have vidst forholdsvis
god Besked om Fortidens Forhold og Fædrenes Bedrifter;
det var saaledes f. Ex. Tilfældet med Svend Estridsøn, om
hvem Adam af Bremen vidner, at han kjendte "Barbarernes
Bedrifter udenad, som om de havde været opskrevne", og
som meddelte ham megen Oplysning til hans Værk om
Menigheden i Norden. Og det var uden Tvivl ikke blot blandt
Kongerne, man kunde finde Sans for Fædrelandets Historie;
Adam nævner saaledes blandt sine andre Hjemmelsmænd en
dansk Biskop, og det tør vist nok i det hele taget antages,
at Interessen i denne Henseende ikke har været saa ganske
ringe, hvorom det store Stof, der stod til Raadighed, da
Tiden til at skrive Danmarks Historie var kommen, da ogsaa
synes at vidne bestemt nok.
I de første Valdemarers Tid finde vi Spor til, at denne
Interesse har taget et betydeligt Opsving. Valdemar den
store havde megen Sans for de historiske Minder og viste
den bl. a. ved at sende Folk til Bleking for at undersøge den
bekjendte Trapgang "Runamo", hvis naturlige Ridser og
Sprækker man allerede den Gang holdt for Runetegn; de
kunde imidlertid ingen Mening faa ud af de formentlige
Skrifttegn, fordi disse, som de meldte Kongen, dels vare udslidte
af Vandløb, dels af de Vejfarendes Skridt, saa Stregerne løb
i hinanden. Kongen vilde selv gjærne kjende og fortælle
historiske Begivenheder, og der er bevaret karakteristiske
Vidnesbyrd om, hvor begjærlig han var efter at høre de islandske
Sagamænd fortælle, som han lejlighedsvis kom i Berøring
med. Til at vedligeholde og styrke denne historiske Sans
bidrog vist nok den forholdsvis levende Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
