- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:25

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det danske Sprog. Love. Danske Skrifter - Harpestræng, Henrik - Lov, jydske - Love, sjællandske - Lov, skaanske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



De vigtigste danske Landskabslove ere Skaanske Lov,
som bl. a. haves i det eneste Haandskrift der er skrevet med
Runer, de to sjællandske Love og Jydske Lov. Den
første stammer ligesom den ene af de sjællandske fra Valdemar
den store, medens den anden sjællandske fører Navn efter
en Kong Erik, uvist om det er Plovpenning, Glipping eller
Menved og den jydske er givet af Valdemar Sejr 1241. Den
sidste, i hvis Affattelse bl. a. Biskop Gunner havde Del, er
den mest udarbejdede og derfor ogsaa den, der giver det
største Udbytte i kulturhistorisk Henseende, det bedste Billede
af Landets Tilstand og de Forhold, hvorunder Folket levede.
Det skal endog have været Kongens Mening at gjøre den til
Landslov for hele Riget; den stod ved Magt, til den 1683 afløstes
af Kristjan den femtes danske Lov; i Sønderjylland gjaldt den
til 1864. Af de kirkelige Love er de vigtigste den skaanske
Kirkeret, given af Ærkebiskop Eskild, og den sjællandske
Kirkeret, given af Absalon, begge fra det 12te Aarhundredes
anden Halvdel og i Hovedsagen af samme Indhold. Endnu
bør nævnes, at der haves adskillige danske Stadsretter eller
Bylove og andre Lovstykker, som dog til Dels oprindelig vare
skrevne paa Latin og kun foreligge i Oversættelser fra en langt
senere Tid, saa at deres Betydning som Sprogmindesmærker
er forholdsvis ringe. En vigtig Undtagelse danner dog Flensborg
Stadsret fra 1284, som haves i et Haandskrift, der ikke
er synderlig yngre. Ogsaa af Gildeskraaer, Vedtægter for
Gilder og Lav, er der bevaret adskillige, der er af Interesse
baade i sproglig og kulturhistorisk Henseende.[1]

Til de vigtigste danske Skrifter, der ere bevarede fra
Middelalderen, høre Lægebøgerne, af hvilke der haves adskillige.
Den ældste er den, der sædvanlig gaar under Erik
Plovpennings Læges, den roskildske Kannik


[1] De gamle danske Provinslove ere udgivne af P. G. Thorsen I-IV, 1852-53.
Danske Gaardsretter og Stadsretter i Kolderup - Rosenvinges Samling af
gamle danske Love V, 1827.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free