- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:27

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning - Folkeviser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det kan ikke nægtes, at den Literatur paa Modersmaalet,
hvoraf vi her have fremhævet det vigtigste, er yderst tarvelig,
og at de Synspunkter, hvorfra disse spredte og fattige Levninger
fra et langt, i saa mange andre Henseender interessant
og stærkt bevæget Tidsrum i vor Historie have Betydning, i
det hele taget maa søges uden for det literære. Der er ingen
betydelige Kræfter i Bevægelse, ingen Spirer, der give Løfter
om en Udvikling; de faa Skrifter, vi have fra Middelalderen, i
hvilke der er Liv og Aand, ere paa Latin. Men medens
Modersmaalet saaledes aldeles ikke trivedes i den skrevne
Literatur, førte det uden for denne paa Folkets Læber i det
mindste til en Tid et smukt Liv i Folkevisen, der, naar vi
se bort fra Saxos Værk, i Virkeligheden staar som den eneste
Kilde, der i Middelalderen har sit Udspring fra Folkets
Hjærtedyb, det eneste, vi den Dag i Dag kan kjendes ved
som et sandt og levende Udtryk af Nordens Aand i hin af fremmede
Elementer overgroede Tidsalder. Vor Folkevisedigtning
kan betragtes som en Fortsættelse af den oldnordiske Digtning,
vi have for os i Eddas mythiske og heroiske Kvad, en sund
og naturlig Udvikling af denne med de Modifikationer, som
de ændrede Kulturbetingelser, den hele Forandring i Livssyn,
der fulgte med Kristendommen, førte med sig; den er himmelvidt
forskjellig fra den Kunstdigtning, hvori den gamle Folkedigtning
i Slutningen af Oldtiden og Begyndelsen af Middelalderen mundede
ud i Norge og paa Island, og som nærmest
maa betragtes som en ensidig Udvikling af enkelte Elementer
i denne med Fastholdelse af hele det i den gamle Tro
og det gamle Livsyn grundende ydre Apparat. Medens
Skjaldedigtningen nærmest er som et stillestaaende Vand, der
nødvendigvis maa udtørres, fordi det mangler Tilløb fra Livets
bedste Kilder, er vor Folkevisedigtning som en frisk rindende
Strøm, der vel til en Tid kan sive ned i Sandet, men kun
for at føres videre gjennem dybere Lag, af og til udsende
et lille frisk Kildespring og omsider atter bryde mægtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free