Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeviserne. 29
og hænger sammen med dens i langt højere Grad lyriske
Karakter, adskillige Lighedspunkter af væsentlig og indgri-
bende Betydning. Ligesom i Oldtidsdigtningen udfolder
Handlingen sig sædvanlig i store, mægtige Træk, det gjælder
om at faa den til at træde saa stærkt og virkningsfuldt frem
som muligt, derfor dvæles der kun ved de betydningsfulde
Hovedmomenter, som gives i korte, slaaende Udtryk, der
kaste et stærkt Lys over de Karakterer og Situationer, der
skildres; hvad der ingen Betydning har for Hovedhandlingen
eller kan bidrage væsentlig til at fremkalde den Stemning,
Digtningen tilsigter at vække, kommer slet ikke eller i alt
Fald kun svagt med. Deraf kommer det springende, der
ofte er i Viserne ligesom i Oldkvadene, ligesom ogsaa det
store Apparat af staaende Udtryk for den samme Tanke,
den samme Situation, som Folkevisen har udviklet og stadig
benytter, naturlig forklares deraf.
Det Sprog, hvori Folkeviserne foreligge, er i det hele
taget yngre end Viserne selv, idet disse først nedskreves
efter i lange Tider at have været bevarede ved mundtlig
Tradition; ingen af vore Opskrifter ere ældre end det i 6de
Aarhundrede, og det er endda de færreste, der ere saa gamle,
først i det i 7de Aarhundrede blev det ret Mode at optegne
disse gamle Sange, som da kun levede paa Almuens Læber.
En naturlig Følge heraf er, at Viserne baade i Henseende
til Indhold, Form og Sprog ere undergaaede mangehaande
Ændringer, og at adskillige Viser foreligge i flere, ofte vidt
forskjellige Opskrifter, saa at det tit er en vanskelig Sag
at naa en tilnærmelsesvis sikker Forestilling om, hvorledes
Visen egentlig har set ud. Hvor forvanskede de end gjen-
nemgaaende ere, er der dog bleven nok tilbage af Skjønhed
til at fængsle enhver, der har Sans for ægte Poesi, og selv i
sproglig Henseende ere de, til Trods for den barbariske
Sprogform, hvori det i 6de og i 7de Aarhundredes adelige
Damer optegnede dem, af stor Interesse, idet mange gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
