- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:31

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mythiske og heroiske Viser. 3’


kvad, er knyttet netop til ham. Mythen er i Visen naturlig-
vis kun opfattet og gjengivet som en lystig Historie; Thor
er ikke længere Guden fra Asgaard, men Herremanden Tor
af Havsgaard, Loke Løvøs Søn er bleven til hans Broder Lokke
Løjemand, Freja til Jomfru Frøjeborg og Thursedrotten til
Tossegreven af Nørrefjæld. Den Humor, der er i Oldkvadet,
gjenfinde vi frisk og fornøjelig i Visen. ,,Ungen Svejdal" er
en højst interessant Bearbejdelse af en Oldtidsdigtning, hvis
Rester foreligge i de tvende Eddakvad Grågaldr og Fjølsvinns-
mål, der, saaledes som de optegnedes paa Island, fremtraadte
som to Digte, der ikke havde noget med hinanden at gjøre,
men hvis oprindelige Sammenhæng og Enhed Visen har be-
varet Mindet om, ligesom den paa mange Maader har hjulpet
til Forstaaelse af de dunkle Oldkvad, den er en Omdannelse
af. Ogsaa den dunkle Vise om Svend Vonved, der foreligger
i højst forvansket Skikkelse, har et stærkt mythisk Præg og
viser baade i sin Helhed og i mange enkelte Træk hen til
den mythiske Oldtidsdigtning; der kan vel ikke som ved de
andre Viser paavises noget Kvad, hvoraf den kunde være
en Omdigtning, men der er stor Sandsynlighed for, at den
hviler paa et tabt Gudekvad.
Ogsaa den heroiske Oltidsdigtning har efterladt sig ad-
skillige mere og mindre direkte Spor i vore Folkeviser. Hele
den Gruppe af Viser, paa hvilken man med Føje anvender
Navnet ,,Kæmpeviser", fordi de virkelig handle om Kæmper,
bevæger sig i en Tankegang, i hvilken de fra Oldtiden ar-
vede heroiske Forestillinger blande sig med de i det mid-
delalderlige Livssyn grundende Forudsætninger; navnlig har
den storslaaede, stundum groteske Indbildningskraft, der her
hvert Ojeblik træder os i Møde i mange af Viserne, og som
er af samme Art som den, vi finde i mange af Nordens Folke-
sagn og Æventyr, sin Rod i Hedenold. Men ogsaa i rent
stoflig Henseende se vi vore Viser knytte sig til Oldtidsdigt-
ningen, idet vi i dem gjenfinde adskillige af de Sagn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:04 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free