Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
34 Middelalderen.
Dværge, der i Oldtiden vel opfattedes som Væsner af en la-
vere Art, men dog i det hele tænktes som velsindede imod
Mennesket, staa i Middelalderen til Dels sammen med Jæt-
terne, disse Gudernes Fjender, og blive med dem til Trolde
og Højfolk, der for det meste vil både Gud og Mennesker
ilde, om der end er enkelte af Arten, Nisser, Underjordiske
o. s. v., der ses i et noget mildere Lys. Alle disse Fore-
stillinger, der paa det nøjeste hænge sammen med Hedenolds
Tro, gjenfinde vi i mangfoldige Viser. Exempelvis skal min-
des om ,,Elveskud", Visen om Ridder Hr. Oluf, der mister
Livet i sit Møde med Elverpigen, og ,,Hr. Bøsmer i Elvehjem",
om Ridderen, der lokkes ind i Højen, hvor han glemmer alt,
hvad han har kjært; Viserne om Rosmer Havmand og Ger-
mand Gladensvend, der begge ved hele deres Karakter vise
tilbage til Oldtidens storslaaede Forestillinger om Jætter og
Riser; Viser om Nøkken, Agnete og Havmanden o. fi. Et
nyt Element, der er indkommet i disse Viser, som i det hele
taget i vor Middelalders Folkevisedigtning, og som i Oldtiden
ganske savnes, i alt Fald i den Form, er den drømmende
Romantik, der er saa karakteristisk for hele Middelalderens
Syn paa Livet, i hvilket Fantasien spiller den mest fremtrædende
Rolle, og som giver alle Skikkelser og Forestillinger en ganske
ejendommelig Duft og Farve, hvorfor ogsaa denne Digtning
fik saa stor Betydning og gjenfødtes og omdigtedes i stor
Udstrækning, da den romantiske Poesi ved dette Aarhundre-
des Begyndelse blev den herskende - Stoffet til de aller-
fleste af disse Viser er jo almindelig kjendt, ikke blot gjen-
nem de oprindelige Viser, men ogsaa og maaske nok saa
meget gjennem de Digtninger, hvortil de have givet Oehlen-
seblåger og andre af vore Digtere Anledning. Det samme
træffe vi ogsaa i høj Grad i de talrige Viser om Forvand-
linger og Trolddom, der ligeledes hvile paa en Overtro, som
grunder i den hedenske Tid, hvor vi have mange Træk af
den, og som i Middelalderen blot optræder under noget andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
