Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Middelalderen.
dens Folk. Der er ingen Tvivl om, at denne for en stor Del
skyldtes den Forbindelse af kristne Forestillinger med uud-
ryddede hedenske Minder, som denne Skikkelse tillod, idet hans
Dragekamp, samtidig med, at den symbolsk betegnede Kri-
stendommens Kamp med det onde, mindede om Thors Kamp
med Midgaardsormen og Sigurds Kamp med Fofner.
Den Gruppe af Viser, vi i de foregaaende Antydninger
have omhandlet, og som vi have betegnet med Fællesnavnet
mythiske Viser, en Benævnelsé, der vel ikke fuldt ud passer
paa alle de herhen hørende Viser, men hvis Mening vel nu
turde være klar, har altsaa, foruden den Betydning, deres
rent digteriske Værd giver dem, nærmest Interesse ved det
højst lærerige Indblik, de give os i den Maade, hvorpaa he-
denske og kristelige Forestillinger i Middelalderen mødtes og
brødes, hvorledes mange af de først nævnte bevaredes i mer
eller mindre afændret Form, og hvorledes der under Blandin-
gen af de forskjellige Sfærer dannede sig en i hele sin Ka-
rakter højst ejendommelig romantisk Naturanskuelse. Den
anden Gruppe, de historiske Viser og de, der nærmest slutte
sig til dem, have nærmest Betydning ved den Række livlige
og farverige Billeder af Middelalderens Liv og Tænkesæt, de
oprulle for os, saaledes som dette tog sig ud udadtil, og give
os et levende Indtryk af, hvorledes forskjellige Begivenheder
af stærkt fremtrædende Betydning dømtes og omformedes i
den almindelige Bevidsthed. Medens de mythiske Viser
utvivlsomt for en stor Del ere Omdigtninger eller Bearbej-
delser af en ældre Tids Digtninger, eller i alt Fald hvile i
den Grad paa et fra Hedenold arvet Grundlag, at de ligesom
høre begge Tidsaldre til, have vi i de historiske og de med
dem beslægtede Viser helt og holdent Middelalderens egen
Poesi, dens egne Tanker og Livssyn for os. Modersmaalet
tav, da det gjaldt om at fortælle Tidens Historie, men i Vi-
serne nedlagdes Middelalderens historiske Syn i store Træk.
De ere ikke historiske Kilder i den Forstand, at man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
