Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ridderviser. 39
for sin Attraa, er det sædvanlige, og vi støde derfor ofte paa
Træk, som stærkt minde os om, at det er en fjærn Tids-
alder med ubændige Lidenskaber og helt andre Forestillinger
om Ret og Ære end vore, vi have for os. Kvinderan, Vold-
tægt, vild og grum Hævn over heldigere Medbejlere o. 1. høre
ingenlunde til Sjældenhederne, men paa den anden Side fore-
kommer der ogsaa jævnlig Træk af stor Skjønhed og Adel i
Tænkemaade. I nogle af Ridderviserne træder Hancllingen
saa stærkt tilbage, at de blive overvejende lyriske som f. Ex.
den bekjendte Vise om Gangerpilten, men det er Undtagel-
ser; det sædvanlige er her som i de øvrige Grupper af Viser
et episk Indhold i en stærkt lyrisk farvet Form. Endnu skal
mindes om de faa Skjemteviser, der ogsaa nærmest maa fø-
res herhen, idet de ligeledes hente Æmnerne for deres Skjemt
fra Ridderlivet, og endelig om Nidviserne, i hvilke navnlig
de ugudelige Munke maa holde for; de tilhøre naturligvis
Slutningen af Middelalderen, da Gejstligheden var stærkt i
Forfald, og danne Overgangen til Reformationstidens Satirer.
Folkevisedigtningen, saaledes som den her er skildret, er
ikke særlig ejendommelig for Danmark, men tilhører hele vor
Folkestamme. En Digtning af ganske lignende Art finde vi
nemlig ikke blot over hele Norden, men ogsaa i Tyskland, i
England og Skotland, for ikke at tale om Island og Færøerne,
hvis Rimur og Kvæder ogsaa væsentlig høre herhen. Adskillige
af de Viser, der have været sungne hos os, høre oprindelig
hjemme i et af de nævnte Lande og navnlig er der stort
Fællesskab imellem Danmark, Norge og Sverig i denne Hen-
seende; der har aabenbart i al den Tid, denne Digtning stod
i Flor, fundet en betydelig gjensidig Paavirkning Sted imellem
de nordiske Lande; Viser, som oprindelig ere blevne til i det
ene af dem, ere ogsaa blevne fuldstændig hjemme i et af de
andre eller endogsaa i dem begge, og det er derfor ofte saa
godt som umuligt at afgjøre, hvor en saadan Vise fra først
af kan have hørt hjemme. Lettest er dette naturligvis for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
